Politikere i kapløb om ny toppost i Østdanmark
Et parti er nu klar med sin spidskandidat til valget i Region Østdanmark. Kampvalg skal afgøre, hvem S og V stiller med til at lede sundhedsvæsenet for 2,8 millioner borgere.

Et parti er nu klar med sin spidskandidat til valget i Region Østdanmark. Kampvalg skal afgøre, hvem S og V stiller med til at lede sundhedsvæsenet for 2,8 millioner borgere.

Løfterne er allerede tårnhøje, og kapløbet er i fuld gang om at komme til at stå i spidsen for en ny kæmpe organisation, som skal styre sundhedsvæsenet for 2,8 millioner borgere i Østdanmark – fra Hundested i nord til Gedser i syd.
Som det første parti har De Konservative valgt sin spidskandidat i skikkelse af den nuværende formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, som går efter at blive formand for regionsrådet i Region Østdanmark ved valget til november næste år.