Det er lidt af et paradoks.
På den ene side har dansk politi brug for alle de nye uniformerede kolleger, de overhovedet kan tiltrække.
På den anden side må de afvise mange aspirerende kolleger i døren.
For mange dumper nemlig optagelsesprøven, når de søger ind. Det oplyser Politiskolen til Jyllands-Posten.
Allerede i 2020 var der bred politisk enighed om at »fremtidssikre« politiet, hvis opgaver både er blevet flere og mere ressourcekrævende. I politiforliget blev et flertal enige om at styrke politiet med et meroptag på 150 politistuderende årligt i 2021, 2022 og 2023.
Samlet set skal den danske politistyrke tælle 11.700 betjente ved udgangen af 2023.
Et mål, som Politiforbundet ikke længere anser som realistisk – for modsat planen er politiet ramt af historisk lave ansøgertal. Samtidig forlader flere betjente styrken end forventet.
»Det går ikke, når man skal skrive en politirapport«
Når politiaspiranterne dumper er det især én del af optagelsesprøven, der volder problemer: den skriftlige. Af de, der klarer sig gennem den indledende screening og den fysiske prøve, består kun omkring 60 procent den skriftlige prøve.
Navnlig danskprøven med diktat, læseprøve og caseopgave, fortæller Jeannette Jensen, uddannelseschef på UCplus' forskole til Politiskolen, til Jyllands-Posten.
»Casen er for mange rigtig svær, også selvom de har gået på gymnasieuddannelser. Deres grammatik hænger ikke sammen. Det er svært for dem at skrive i et flydende sprog, og mange skriver, som de taler. Det går ikke, når man skal skrive en politirapport,« siger hun.
Politiforbundets formand, Heino Kegel, mener, at antallet af ansøgere ville stige betragteligt, hvis der blev tilbudt løn under skoleophold, så gruppen, der ikke har mulighed for at forsørge sin familie på en SU, kunne tiltrækkes.
Dertil mener han, at det er vigtigt at forny uddannelsen, så folk kan bygge videre på den senere i arbejdslivet.
