Pigen i »Umbrella-sagen« kan få millioner af kroner i erstatning. Advokat efterlyser nu det samlede beløb

Hundredvis af personer er blevet straffet for deling af en video og har måttet betale erstatning til en dengang 15-årige pige, der helt mod sin vilje fik en hovedrolle i »Umbrella-sagen«. Men det samlede beløb er ude af proportioner, vurderer advokat. Højesteret har fastslået, at der i nye sager skal skeles til det samlede beløb. Advokaten efterlyser nu en opgørelse over, hvor stor en pose penge pigen samlet set har fået.

Knap 1.000 sager er afgjort i sagen om unges deling af video af seksuel karakter. Flere end 300 har fået en betinget fængselsstraf, mens over 400 har fået bøder. Mads Claus Rasmussen

Skal en pige, der mod sin vilje har fået delt en sexoptagelse igen og igen, modtage en større erstatning end et voldtægtsoffer?

Det er et spørgsmål, som en højst usædvanlig og meget omtalt sag om uberettiget deling af en video har kastet af sig.