Siden starten på krigen i Gaza har såvel Københavns Kommune som Kriminalforsorgen modtaget bekymrede meldinger om radikalisering.
Krigen mellem Israel og Hamas risikerer også at eksplodere i Danmark, og myndighederne har været i alarmberedskab siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober og Israels angreb i Gaza.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har krigen et enormt »radikaliseringspotentiale« i kraft af budskabet om hævn mod jøder, som bliver spredt gennem tekst, videoer, billeder og taler.
Men fire måneder efter krigens start har centrale myndigheder som Københavns Kommune og Kriminalforsorgen kun i begrænset omfang modtaget indberetninger om, at borgere og indsatte kan være blevet radikaliseret.
Radikalisering forstås her som den proces, der fører til, at en person accepterer brug af voldelige eller andre ulovlige midler til at opnå bestemte politiske eller religiøse mål.
Københavns Kommune har modtaget fem såkaldte bekymringshenvendelser om borgere i perioden fra 7. oktober 2023 til 26. januar 2024. I samme periode året før modtog kommunen 13 henvendelser.
Det fremgår af en aktindsigt hos Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvor Infohuset i København er placeret.
Danmarks 12 politikredse har alle et infohus, hvor politi, kommune og andre myndigheder arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) forklarer, at de fem indberetninger handler om bekymringer af forskellig art: Én er om højreradikalisme. En anden er om incels, der groft sagt handler om mænd, som har det utrolig svært med kvinder. Andre er bekymringer for islamisme.
I forhold til selve antallet hæfter borgmesteren sig ved især tre ting:
At det foreløbige antal henvendelser med bekymring om radikalisering er lavt.
At radikalisering hos en person kan gå både hurtigt og langsomt.
At radikalisering ikke altid bliver opdaget, før det er farligt.
»Man kan ikke bruge tallet til at feje risikoen for radikalisering af bordet,« siger borgmesteren:
»Og man kan slet ikke konkludere, at vi ikke behøver bekæmpe ekstremisme.«
På Københavns Rådhus har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eksempelvis for nylig vedtaget en ny plan mod ekstremisme. Den indebærer blandt andet undervisningsmateriale, der skal gøre skoleelever bedre i stand til at forstå de ting, som de eksponeres for online.
Siden krigens udbrud i efteråret er demonstranter uge efter uge gået på gaden i København og har i rasende vendinger givet udtryk for deres vrede over Israels angreb i Gaza og den danske regerings holdning til samme.
»Sådan udtrykker langt de fleste deres utilfredshed, og det er man i sin gode ret til. Det er det lille mindretal i risiko for radikalisering blandt især børn og unge, som kræver vores bevågenhed,« siger Jens-Kristian Lütken.
Riad Tolba leder det store kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde i København, der arbejder med især unge, som i værste fald risikerer at blive kriminelle eller radikaliserede.
Hans medarbejdere oplever, at mange af de unge i København har ekstremt stærke følelser i forhold til krigen i Gaza, og at der efter 7. oktober skete en polarisering blandt de unge.
»Men i løbet af den sidste måned er det, som om der har spredt sig et mere nuanceret syn på krigen. Der er i hvert fald ikke kommet noget op på mit bord, som giver grund til at frygte øget polarisering,« siger Riad Tolba.
De danske fængsler er et særligt kapitel, når det handler om radikalisering.
I december 2020 nedsatte daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) Bjelkegruppen, som skal styrke indsatsen over for terrordømte og andre, der viser tegn på radikalisering.
Da gruppen i oktober 2021 kom med sine første anbefalinger, oplyste Justitsministeriet, at antallet af terrordømte og radikaliserede indsatte i danske fængsler og arresthuse er steget.
I 2002 var der to indsatte med domme for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser mod 39 i 2021. Samtidig var antallet af indsatte, som vurderes at være i risiko for at være radikaliserede, steget med omtrent en tredjedel.
I alt var 343 indsatte i 2015-2021 indberettet på baggrund af bekymring for radikalisering.
Siden Gaza-krigen brød ud 7. oktober og frem til 29. januar, har fængselsvæsnet udarbejdet ti indberetninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET) på baggrund af mistanke om radikalisering hos indsatte, viser en aktindsigt hos Kriminalforsorgen.
Til sammenligning var der i samme periode året før otte »bekymringsindberetninger«.
Kriminalforsorgen understreger i aktindsigten, at »en indberetning ikke er ensbetydende med, at den indberettede rent faktisk er radikaliseret«.
Kriminalforsorgen afviser at stille op til interview, hvor myndigheden skal forholde sig til følgende:
Er der efter Kriminalforsorgens opfattelse sammenhæng mellem nogle af de aktuelle indberetninger og krigen i Gaza?
Kan Kriminalforsorgen konstatere, at krigen i Gaza præger de indsatte?
I stedet betoner Kriminalforsorgen i et samlet skriftligt svar på de to spørgsmål, at myndigheden generelt er opmærksom på, om konflikter udenfor påvirker de indsatte i fængsler og arresthuse. Og at de ansatte skal kunne håndtere det bedst muligt.
»Dette gælder også for den nuværende situation i Israel-Palæstina, som har betydet, at kriminalforsorgen har øget fokus på adfærdsændringer, udtalelser, interesser, brug af symboler og andre handlinger blandt indsatte, der kan give anledning til bekymring om radikalisering eller ekstremisme,« skriver Kriminalforsorgen.
Myndigheden tilføjer, at den er særlig opmærksom på allerede »bekymringsindberettede indsatte, herunder terrordømte og -sigtede – særligt dem, der står til snarlig løsladelse«.
PET påpegede 17. januar i et interview med Berlingske, at efterretningstjenesten i mange år ikke har set en sag med så stort et radikaliseringspotentiale som krigen i Gaza.
Samtidig forklarede Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse, der er en del af PET, at terrorbevægelser som al-Qaeda og Islamisk Stat forsøger at få det maksimale ud af situationen gennem deres budskaber på forskellige sociale medier.
»Vi kan se et skifte i indholdet af terrorbevægelsernes propaganda, så der de seneste måneder er kommet større fokus på jøder og antisemitisme i alt fra tekst over videoer til taler. Beskeden er klar: Call to arms, I har pligt til at handle.«
Anklagemyndigheden tiltalte 29. januar en 20-årig mand for at terrorfremme ved at dele terrorrelateret og militant islamistisk materiale på Instagram.
8. februar oplyste justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der er rejst tiltale i yderligere tre sager om billigelse af terror, som har forbindelse til krigen mellem Israel og Hamas.
Samtidig er syv personer sigtet i en terrorsag, som politiet orienterede offentligheden om før jul.
Den konkrete terrormistanke er hemmeligholdt bag dobbeltlukkede døre, men på et pressemøde 14. december forklarede PETs operative chef Flemming Drejer, »at et netværk af personer har været i gang med at forberede en terrorhandling«.
PET har oplyst, at sagen involverer den forbudte bande Loyal to Familia (LTF), og senest er det kommet frem, at terrorsagen også har forbindelse til Hamas.
