»Godt halvdelen« af de i alt 14 børn af mødre med dansk statsborgerskab, der aktuelt befinder sig i de kurdiskkontrollerede jihadistfangelejre i Syrien, nærmer sig en alder, hvor de vil være i særlig risiko for at blive indoktrineret, radikaliseret eller ligefrem udsmuglet af lejrene af Islamisk Stat med henblik på at modtage våbentræning.
Det skriver Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sin sikkerhedsvurdering af en eventuel evakuering af de danske børn og deres mødre fra Syrien.