Den 73-årige miljøaktivist Paul Watson har før skabt overskrifter, fordi han bruger kontroversielle metoder i sin kamp mod hvalfangst.
Nu har hans aktivisme trukket Danmark ind i et storpolitisk spørgsmål.
Søndag 21. juli offentliggjorde Paul Watsons egen organisation, Captain Paul Watson Foundation, en video af, at Paul Watson var blevet anholdt af Grønlands Politi i Nuuk.
Anholdelsen blev foretaget på baggrund af en tidligere international arrestordre fra Japan.
Det vender vi tilbage til.
Aktivisme i fjernsynet
Den canadisk-amerikanske Paul Watsons miljøaktivisme startede for et halvt århundrede siden, hvor han var han med til at stifte miljøorganisationen Greenpeace i starten af 70erne. Han brød dog nogle år efter med organisationen på grund af uenigheder om mål og midler.
Derefter stiftede han i 1977 organisationen Sea Shepherd, der har som mål at beskytte verdenshavene og dyrene heri.
Første gang, Paul Watson skabte overskrifter i Danmark, var i 2000, da han og Sea Shepherd udførte omfattende aktioner på Færøerne. Her forsøgte de at forhindre drab af grindehvaler på traditionel færøsk vis, hvor hvalerne lokkes ind i en lavvandet bugt af lokale jægere i både og bliver slået ihjel, når de strander.
Dengang overskred Paul Watson et forbud mod at sejle ind over Færøernes territorialgrænse, og han blev efterfølgende idømt bøder.
Sidenhen er Paul Watson fortsat med at have fokus på de færøske grindedrab og har adskillige gange lavet aktioner i landet.
I 2012 blev Watson anholdt i Frankfurt efter anmodning fra Costa Rica, hvor han var efterlyst på baggrund af anklager om en konfrontation til søs i 2002 i forbindelse med en kampagne mod affinning af hajer. Efterfølgende blev miljøaktivisten løsladt mod kaution og flygtede fra Tyskland. Det fik Interpol til at udstede en international arrestordre.
Sin kamp mod hvalfangerne har Paul Watson blandt andet dokumenteret i tv-programmet »Whale Wars«, som mellem 2008 og 2015 blev produceret i 61 afsnit.
Watson og Sea Shepherd er blevet beskyldt for at benytte kontroversielle metoder i deres aktivisme, idet organisationen blandt andet har gjort brug af strømpistoler og stinkbomber. Her kan du se et klip fra »Whale Wars«, hvor der netop benyttes stinkbomber:
Paul Watson har selv tidligere kaldt sine metoder for »aggressive, men ikkevoldelige«.
Ville fange et nybygget japansk skib
Nu tilbage til det japanske spor.
Paul Watsons aktivisme har nemlig også særligt drejet sig om japansk hvalfangst.
Kommerciel hvalfangst blev i en international aftale i 1986 gjort forbudt. Japan tilsluttede sig aftalen, hvis formål er at redde hvalarter fra at uddø.
Efter aftalen har det fortsat været tilladt for oprindelige folk at fange hvaler, mens også fangst til videnskabelige formål har været tilladt. Sidstnævnte bruger Japan som argument for deres hvalfangst, men aktivisterne hævder, at der er tale om kommerciel hvalfangst, og i 2014 afgjorde en FN-domstol, at den japanske hvalfangst ved Antarktis er ulovlig.
I 2010 havde Paul Watson en større konfrontation med en japansk hvalfangerbåd ved Antarktis. De to skibe påsejlede hinanden, og Watsons båd sank som følge af kollisionen.
I 2019 trak Japan sig fra aftalen om kommerciel hvalfangst, og det vakte opsigt, da et 9.300 ton nybygget skib til hvalfangst stod færdigt i maj 2024. Skibet »Kangei Maru« omtales som et moderskib, der kan tage imod hvalfangster fra mindre skibe.
Ifølge Paul Watsons egen organisation, Captain Paul Watson Foundation, var det netop dette skib, han og besætningen på hans eget skib, »John Paul Dejoria«, var på vej for at »opsnappe«, da han blev anholdt i Nuuk efter den japanske arrestordre.
Sagen er blevet til storpolitik
På grund af sin status er søndagens anholdelse af Paul Watson ikke gået ubemærket hen.
Det centrale spørgsmål er nu, hvorvidt Danmark skal udlevere Watson til Japan. Paul Watson sidder varetægtsfængslet i Grønland frem til 15. august, hvor det på et retsmøde skal afgøres, om han skal udleveres.
Grønlands Politi har oplyst, at det danske justitsministerium skal afgøre, hvorvidt miljøaktivisten skal udvises eller ej, og fredag lød det fra Justitsministeriet, at man ikke vil udelukke en udlevering.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har opfordret Danmark til ikke at udlevere Watson og siger i en udtalelse, at man »følger situationen tæt« og er i kontakt med danske myndigheder. Samtidig har en fransk online underskriftsindsamling, der opfordrer til, at Watson bliver løsladt, i skrivende stund fået over 600.000 underskrifter.
Paul Watsons forsvarere mener, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udlevere Watson til Japan, fordi landet ifølge advokaterne ikke overholder menneskerettighederne.
