Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kræver i et debatindlæg bragt i dagbladet Politiken onsdag, at folkeskolen bliver tilført en milliard ekstra om året. Pengene skal de dog kun have, hvis Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening bliver enige om en ny aftale for lærernes arbejdstid.
Det skal sikre flere lærere i skolerne, skriver de røde støttepartier.
Men ifølge en professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet er der ikke en direkte sammenhæng mellem ressourcer og faglighed.
En milliard ekstra vil dog kunne give et løft, siger han, hvis den bliver brugt på den rigtige måde.
Samme vurdering lyder fra en forsker ved VIVE. Men politikerne skal ikke stirre sig blinde på, at de ekstra midler skal munde ud i flere læreruddannede, advarer hun.
Et løft på knap tre procent
Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet var der sidste skoleår 542.534 elever i de danske folkeskoler. Det følger efter fem år, hvor folkeskolen samlet set er skrumpet med knap 15.000 elever.
Kigger man på lærerstanden, blev der i skoleåret 2017/18 brugt 40.572,3 årsværk på lærere i de danske folkeskoler. Ti år tidligere havde lærerne i folkeskolen 47.328,2 årsværk imellem sig, viser personale- og ressourcetal fra ministeriet.
Dividerer man en milliard kroner ligeligt ud til de godt 542.000 elever, vil en milliard ekstra til folkeskolen give et ekstra beløb på knap 1.850 kroner per elev. Det tal skal ses i lyset af de 67.701 kroner, hver folkeskoleelev ifølge tal fra Danmarks Statistik kostede i 2018.
Der er altså tale om et løft på cirka 2,75 procent for hver elev, hvis pengene fordeles helt lige.
Ingen sammenhæng – og dog
Men, siger Per Fibæk Laursen:
»Der er ikke nogen umiddelbar og automatisk sammenhæng mellem flere ressourcer og bedre faglige resultater – eller færre ressourcer og dårligere faglighed,« siger han.
Han er professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, og henviser til forskellige sammenligninger – både mellem danske kommuner, der bruger relativt set mange penge på deres folkeskoleelever, og kommuner, der bruger færre penge, samt internationale undersøgelser, der siger det samme, så længe man er over et vist minimumsniveau.
Det vigtigste parameter er lærernes undervisning
Alligevel tager han et forbehold. Dels fordi litteraturen tilsiger, at der kan være en lille, positiv effekt af mindre klasser – men i endnu højere grad, fordi han mener, at lærernes undervisning er det vigtigste parameter i undervisningen.
»Så der kan være mere indirekte sammenhænge på den måde, at lærernes motivation og entusiasme og engagement i deres arbejde har stor betydning for undervisningens kvalitet og elevernes faglige udbytte. Og det kan jo godt indirekte blive påvirket af økonomi,« siger Per Fibæk Laursen.
Stod det til ham, skulle pengene – hvis de bliver afsat på Finansloven – således bruges til at forbedre rammevilkårene for lærerne. Det kunne gøres ved at give lærerne bedre tid til at forberede sig, siger han, eller ved at give eleverne færre timer.
»Men det er jo et betændt skolepolitisk emne,« bemærker han.
Ikke-lærere kan være bedre
Spørger man Louise Beuchert, der forsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, lyder svaret, at effekten af ekstra ressourcer er forskellig fra skole til skole og fra indsats til indsats.
Hun var for et par år siden med til at undersøge, hvad en såkaldt to-lærer-ordning betyder for elever i den danske folkeskole. Alle skoler, der var med i forsøget, blev tildelt en ekstra pulje penge, for at de kunne inddrage en ekstra voksen i undervisningen. Nogle af skolerne fik besked på, at de skulle ansætte en læreruddannet, mens andre skoler skulle ansætte en såkaldt »anden ressourceperson«. Det kunne eksempelvis være en pædagog, en akademiker eller en studerende.
»Vores forsøg viste, at hvis vi udrullede den her ordning med en pose penge til alle skoler, så havde det en lille, positiv effekt på elevernes faglighed. Men hvis vi gik ind og kiggede på de skoler med større behov og bestemte elevgrupper, så havde det en større effekt på deres faglighed,« forklarer Louise Beuchert.
Hun nævner modellen med to voksne i undervisningen som en fleksibel model, der konkret vil kunne udmønstres for de ekstra midler. Men hvis det skal give det bedst mulige resultat, er det ikke nok bare at ansætte et antal læreruddannede ekstra i alle kommuner.
Målretter man indsatsen, vil det gavne mere, mener hun, og måske skal man også kigge efter andre end kun de læreruddannede. I forsøget havde elever, der kom fra lavtuddannede hjem, i hvert fald mere gavn af en pædagoguddannet eller studerende end en ekstra lærer.
»Forskellige elevgrupper har brug for forskellige ressourcer, og derfor skal man tænke meget over, hvilke rammer der følger, hvis man giver en ekstra milliard til folkeskolen. Hvis pengene skal bruges på lærere, skal de så nødvendigvis være læreruddannede, eller kan andre kompetencer understøtte børnene lige så meget eller endda bedre?« siger hun.
Ifølge personale- og ressourcetallene fra Børne- og Undervisningsministeriet blev der i skoleåret 2017/18 brugt mere end 6,5 gange flere årsværk på pædagoger i folkeskolerne sammenlignet med i 2007/08.
