Lærere: Ekstra milliard er både en gulerod og et pres

Folkeskolen har brug for flere lærere, mener Danmarks Lærerforening, der håber at få tilført flere penge.

Billede 1
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Arkivfoto. Tirsdag den 30. oktober 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Danmarks Lærerforening ser det både som en gulerod og et pres, at der kan tilføres en milliard kroner ekstra til folkeskolen, hvis der bliver indgået en ny aftale for lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening (KL).

Det fortæller Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

»Jeg håber under alle omstændigheder, at vi kan lande en aftale med KL.«

»Men der er ingen tvivl om, at den gulerod og det pres, det her forslag lægger på os, kun er fremmende for, at det lykkes,« siger Anders Bondo Christensen.

Det er regeringens støttepartier, der i en kronik i Politiken foreslår at tilføre ekstra penge til folkeskolen fra næste skoleår. Den ekstra milliard skal findes i finansloven for 2020, der forhandles i efteråret.

Pengene er dog betinget af, at lærerne indgår en aftale om arbejdstid med kommunerne.

Med pengene håber partierne blandt andet at kunne finde ekstra lærere til folkeskolen, som over en årrække har haft en nedgang i antallet af lærere.

»Vi mangler lærere i den danske folkeskole. Det tror jeg, at både vi og KL er enige om, og derfor vil det være en stor hjælp, hvis vi kan få flere lærere til folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Han forklarer, at der over de seneste ti år er nedlagt 8600 lærerstillinger, og at det svarer til en nedgang på 16 procent.

Til sammenligning er antallet af elever i samme periode faldet syv procent.

»Det her forslag vil betyde, at der vil være 1800 ekstra lærere, så det er selvfølgelig ikke hele løsningen. Men det vil være en kæmpestor hjælp, i forhold til den situation folkeskolen står i,« siger Anders Bondo Christensen.

I 2013 blev lærerne ved lov tvunget til store ændringer i deres arbejdstid for at muliggøre den efterfølgende folkeskolereform. Lovindgrebet blev videreført ved seneste overenskomstaftale.

Her blev samarbejdet »Ny Start« dog også igangsat. Det er det samarbejde, der skal ende ud i en aftale mellem KL og Danmarks Lærerforening omkring lærernes arbejdstid.

»Vi har ikke en række bombastiske krav, men vi har et håb om, at vi kan sikre, at det bliver bedre for lærerne, og at lærerne får bedre mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Det er vores fokus lige nu,« siger Anders Bondo Christensen.

/ritzau/