Tidligt torsdag aften aflægger tre ministre med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen visit i det problemfyldte ghettoområde på Motalavej i Korsør, der i en årrække har kæmpet med kriminalitet fra især to stridige familieklaner med rødder i Libanon.

Flere partier på Christiansborg begynder også at røre på sig.

Både Dansk Folkeparti, Venstre og SF er nu klar med konkrete forslag til, hvordan man kommer problematikken til livs og får bugt med klankriminalitet, som blandt andet hærger flere af landets storbykommuner.

Et af de konkrete nedslag fra Dansk Folkeparti er, at man vil forbyde at placere moskeer i ghettoområder. Forslaget kommer, efter en imam har ageret mægler mellem de to rivaliserende familier på Motalavej, hvilket efter alt at dømme har været med til at lægge en dæmper på konflikten.

Alligevel mener retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, at moskeerne udgør »problemet i en nøddeskal«, fordi det angiveligt er i moskeer, »at problemet opstår«.

»Der skal ikke være moskeer i ghettoer. De er med til at radikalisere og skabe parallelsamfund. Der har vi brug for skrappe metoder, hvis vi vil have bugt med de værste ghettoer,« lyder det fra Peter Skaarup, som fastslår, at de allerede eksisterende moskeer i udsatte boligområder skal fjernes.

Når man laver et indgreb, som gør, at selv lovlydige borgere ikke kan dyrke deres religion i nærområdet, går det så ikke mod religionsfriheden?

»Vi har religionsfrihed i Danmark, og man kan jo tro på, hvad man vil, men vi vil ikke have, at der skal være moskeer i ghettoområder. De skal være i yderområderne. Vi risikerer, at folk får et arnested for ekstremisme, vold og kriminalitet, hvis man bevarer moskeer i ghettoerne,« svarer Peter Skaarup.

Men hviler der ikke en frygt for, at det, du kalder et arnested, så bare bliver mobiliseret et andet sted hen?

»Selvfølgelig gør der det. Politiet skal være mange nok til at sætte sig på området til gavn for det store flertal af lovlydige borgere i bebyggelsen. Det er dem, vi gerne vil hjælpe. Derfor skal regeringen i omdrejninger. Vi skal netop sikre, at vi ikke flytter problemet til nabobebyggelsen eller boligforeningen henne om hjørnet. Vi skal sikre os, at problemet reelt bliver løst gennem en massiv politiindsats,« siger Peter Skaarup.

Klanfamilier skal splittes ad

Hos SF har man endnu ikke konkretiseret deciderede forslag. Dog understreger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at man i partiet er »klar på at diskutere« de retslige rammer, da man ikke mener, at »få familier må sætte dagsordenen for de mange«, som opfører sig ordentligt.

Hun mener, man skal slå hårdt ned på kriminalitet blandt familieklaner blandt andet ved at adskille de involverede parter fra hinanden.

»De her klanfamilier skal splittes ad og flyttes et andet sted hen. Det går simpelthen ikke, at vi har nogle få familier, som forpester det for andre familier i et boligområde,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt og pointerer, at man i den eksisterende ghettopakke har lovmæssige redskaber, der kan tages i brug for at imødegå problemet, såsom udsmidning af kriminelle lejere og deres familier.

»Derfor er der fra os en fuld opbakning til at få flyttet de her familier, så de ikke klumper sig sammen og terroriserer området for de andre beboere,« lyder det.

Blandt andet er man hos SF åben for at se nærmere på at fremskynde sagsbehandlingstiden i boligretten i den type sager, der omhandler kriminelle lejere og deres familier. Karina Lorentzen Dehnhardt hæfter sig dog ved, at boligselskaberne bør underrettes per automatik, når en af deres lejere bliver dømt for utryghedsskabende kriminalitet.

»Jeg kan forstå, at boligselskaberne ikke altid får at vide, når der falder en dom i sager om deres lejere. Derfor bør vi styrke redskaberne ved at give politiet forpligtigelse til at underrette boligselskaberne, så de kan få sat gang i de processer,« siger hun.

Hvordan skal man konkret kunne splitte familierne ad? Hvor skal de flytte hen efterfølgende, og er der ikke risiko for, at samme konflikter blot udspiller sig andetsteds?

»Det er en rigtig stor udfordring, som vi selvfølgelig skal få løst. De skal bare ikke flytte ind i det samme boligområde allesammen. De skal spredes. Og jeg kan godt forstå, at der ikke er nogen, som ser frem til at få dem som naboer, men de skal jo selvfølgelig bo et sted, og det må vi få løst,« svarer Karina Lorentzen Dehnhardt, som også peger på, at der skal være flere nærpolitistationer i udsatte boligområder som på Motalavej.

»Vi kan bare ikke have, familierne bor det samme sted, hvor de rotter sig sammen og udkæmper en krig mod hinanden. Det er simpelthen ikke rimeligt over for de andre beboere eller hensigtsmæssigt i forhold til de børn, der opvokser i de familier. De skal ud og inspireres af andet end klankriminalitet,« tilføjer hun.

Hurtigere sagsbehandlingstid

Berlingske har tidligere talt med Venstre om sagen, hvortil partiet præsenterede konkrete forslag, der blandt andet skal afhjælpe de lange sagsbehandlingstider, som flere boligselskaber melder om.

Venstre foreslår, at man løser det problem ved at indføre det, de kalder en »fast track-ordning«.

Det betyder, at sager, hvor boligforeninger søger at ophæve lejemålet for en kriminel borger, vil ligge øverst i bunken og blive prioriteret frem for andre sager i boligretten.

Dertil foreslår partiet, at den efterfølgende afgørelse fra boligretten er tilstrækkelig til, at den kriminelle lejer og dennes familie kan smides ud af lejemålet. Altså kan lejerne ikke blive boende i det efterfølgende tidsrum, hvis de anker boligrettens dom til landsretten. Såfremt landsretten når til et andet resultat, hvor ophævelsen af lejemålet var uberettiget, skal boligforeningen betale erstatning til de pågældende lejere.

Ifølge næstformand og retsordfører for Venstre, Inger Støjberg, er den lange ventetid et resultat af, at man tog et større hensyn til de kriminelle lejere end de lovlydige borgere, da loven blev indført tilbage i 2018 af hendes egen regering, den daværende VLAK-regering.

»Da man indførte muligheden for at smide folk, der begår kriminalitet, ud af deres lejemål, kom man i sin iver for at sikre retssikkerheden og beskyttelsen af de her mennesker til at tage større hensyn til dem end andre retskafne borgere i boligområderne,« siger hun.

»Boligforeningerne er magtesløse, så det er klart noget af det, der skal strammes op på, så man ikke kan blive boende,« tilføjer hun.

Men hvor efterlader jeres foreslag så retssikkerheden for de lejere, der smides ud af deres lejemål?

»De skal forlade deres bolig, og så kan de jo prøve deres sag. Skulle der så være en enkelt sag, hvor boligforeningen ikke har ret i, at de kunne smides ud, så kan de søge en erstatning. Værre er det ikke. Det er jo ikke sådan, at de ikke kan få efterprøvet deres sag. Det kan de fortsat, de skal bare ikke have lov til at blive boende, mens sagen kører.«