Parkeringsautomaterne har aldrig været så sultne på landsplan, som de var sidste år.
Sammen med bødeblokken og beboerlicenserne har de spist sig til et rekordstort beløb, der lander på over én milliard.
Indtægterne fra betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter landede helt præcist på 1.042.861.130 kroner i 2022. Det er første gang siden 2014, hvis overhovedet, at indtægterne runder én milliard.
Penge, som landets kommuner indkasserer.
København, Aarhus og Frederiksberg er de helt store bidragydere til den samlede sum.
København: 649.000.000 kroner
Frederiksberg: 77.665.407 kroner
Aarhus: 115.215.502 kroner
Langt de fleste penge – 755 millioner kroner – kommer fra betalingsparkering og beboerlicenser. Godt 287 millioner lander i kassen på grund af forseelser.
Den opgørelse, tallene stammer fra, er spritny og udarbejdet af bilisternes klub, organisationen FDM.
»Det er rasende mange penge, og det er en rigtig stor udgift for de danske bilister hvert eneste år,« siger chefkonsulent Dennis Lange.
Hvem får pengene?
De penge, kommunerne kratter ind, ender ikke direkte i kommunekassen. I hvert fald ikke alle steder.
Siden 2019 har reglerne været sådan her:
Halvdelen af indtægterne fra parkeringsbøderne bliver afleveret direkte til staten.
Når det kommer til betalingsparkering bliver en del af beløbet modregnet i kommunernes bloktilskud.
Det betyder, at alle penge, der overstiger 320 kroner pr. indbygger, bliver trukket fra statens tilskud.
Lige nu er det blot to kommuner, der har nok indtægter fra betalingsparkering til, at beløbet bliver modregnet.
For København gjaldt det sidste år 274.824.00 kroner, og for Frederiksberg blev 25.824.000 modregnet.
Resten af landets kommuner beholdt pengene selv.
»Pengene bør øremærkes«
Står det til Dennis Lange skal de regler, der gælder i dag, laves om. Pengene bør øremærkes bilisterne.
»Det er dem, der har betalt. Derfor burde pengene gå til flere og bedre parkeringspladser. Det er ikke noget, der bliver investeret tilstrækkeligt i,« siger han og tilføjer:
»I København er der områder, hvor det er umuligt at finde en parkeringsplads. Der er kvarterer, hvor der holder langt flere biler, end der er plads til.«
Han henviser til, at prisen på beboerlicenser er steget støt, og at parkeringszonerne bliver udvidet over en bred kamp.
»Det bliver lige så stille dyrere og dyrere at være bilist, men der er nogen, der har brug for at tage bilen for at få hverdagen til at hænge sammen,« siger Dennis Lange.
Det skal være let at stille bilen
I Københavns Kommune er teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten enig i, at reglerne bør laves om.
Pengene bør dog ikke blive øremærket bilisterne, men i stedet gå direkte til kommunerne, som så kan disponere over dem.
»Vi kunne godt tænke os, at de penge, der kommer ind, ikke bare ender i statskassen. Vi vil investere dem i kollektiv transport og parker-og-rejs-anlæg uden for byen,« siger hun.
»På den måde vil det være lettere for folk at stille bilen uden for byen og tage den kollektive trafik ind til København,« tilføjer borgmesteren.
For det er der, Line Barfod i høj grad har sit fokus. På den kollektive trafik:
»Vi kan slet ikke rumme flere biler i København.«
Hun påpeger, at kommunen i forvejen bruger penge på bilister. For eksempel ved at vedligeholde veje.
Herunder kan du se, hvordan indtægterne fra København, Aarhus og Frederiksberg fordeler sig.
Og her kan du se, hvor meget bilisterne betaler i en række kommuner.
