Paradigmeskift: Nu får flygtninge individuelle hjemrejseplaner

Københavns Kommune har i år sat et tocifret millionbeløb af til at hjælpe flygtninge med permanent at returnere til deres hjemlande. Andre kommuner vil udarbejde personlig hjemsendelsesstrategi for udlændingene.

Kommunerne er blevet pålagt at vejlede bl.a. flygtninge om, at de kan få økonomisk støtte til at returnere til deres hjemlande. Billedet stammer fra 2015, da flygtningstrømme ramte de danske motorveje. Claus Fisker

Husk nu, at du kan få penge og hjælp til at rejse tilbage til dit hjemland.

Sådan cirka vil beskeden i fremtiden lyde til flygtninge i Dragør Kommune, efter at kommunen som en af de allerførste i Danmark har besluttet sig for at få en egentlig hjemsendelsespolitik for flygtninge.