Det føles som om, det brænder.
Sådan udtalte jordemoder Marie Christiansen tirsdag til Femina i forbindelse med ubesatte vagter på flere fødeafdelinger i Region Hovedstaden.
Debatten om manglen på jordemødre er ikke ny, men blev antændt igen tirsdag, hvor der florerede flere billeder på sociale medier, som beskrev akut mangel på jordemødre på Herlev og Hvidovre Hospital i de kommende ti dage.
Her kunne man blandt andet se en e-mail med emnefeltet »Hvidovre mangler alt i weekenden«, mens et andet billede viste en liste fra et vikarbureau med adskillige ubesatte vagter fra de to hospitaler.
Ifølge Femina var der helt konkret tale om 39 og 34 ubesatte vagter på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital i løbet af de kommende ti dage.
Men på trods af det skal gravide ifølge Anne Jastrup Okkels, formand for den regionale styregruppe for rekruttering og fastholdelse af jordemødre i Region Hovedstaden, ikke være nervøse for at skulle føde på hospitalernes fødeafdelinger i de kommende uger.
Hun medgiver, at der er mangel på jordemødre på hospitalerne i Region Hovedstaden, men afviser, at det går ud over patienterne.
»Der er en meget stor opmærksomhed på, at det ikke sker, og jeg ved, at der bliver gjort meget for, at den enkelte ikke mærker det. Der er selvfølgelig enkelte fødende, der oplever en travlhed omkring dem, men det er mit håb, at de generelt har en god oplevelse. Vi kan se i vores egne undersøgelser, at omkring 90 procent af de fødende er tilfredse,« siger hun.
Men er en dårlig oplevelse ikke én for meget?
»Jo, selvfølgelig. Vi vil helst gøre det godt for alle. Jeg tror ikke, at vi kan eliminere det, for en fødsel er ikke altid nem. Vi gør alt, hvad vi kan for de fødende, så de står tilbage med følelsen af, at det gik godt under de givne omstændigheder, der altid vil være forskellige fra fødende til fødende«.
Anne Jastrup Okkels gør opmærksom på, at vagterne løbende besættes, og at der tirsdag aften derfor var færre ubesatte vagter, end Femina havde beskrevet tidligere på dagen. Hen henleder derudover opmærksomheden på, at de knap 70 ubesatte vagter skal ses i lyset af, at der i løbet af ti dage er i alt 570 vagter på de to hospitalers fødeafdelinger og -modtagelser.
Er det normalt, at man står med så mange ubesatte vagter?
»Der er ingen tvivl om, at vi i de seneste måneder og især hen over sommeren, hvor det både er højsæson for fødsler, og jordemødre også skal på ferie, at det er sværere at lave en længere vagtplan end ellers. Så ja, der er formentligt mere akut vagtplanlægning i de her uger.«
Jordemødre nægter at lade sig ansætte
Debatten om jordemødrene er langtfra ny, og den har braget afsted gennem de seneste mange måneder.
I foråret indgik 1.071 jordemødre og jordemoderstuderende en aftale om ikke at skrive under på nye ansættelseskontrakter, før politikerne på Christiansborg sikrer dem ligeløn fremfor den gældende overenskomst for offentligt ansatte jordemødre.
Og netop de manglende nyansættelser er ifølge Anne Jastrup Okkels en del af årsagen til, at man nu står med mange ubesatte vagter på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden. Hospitalerne har nemlig ikke fået de ansøgninger, de havde håbet på.
»Hvis alle stillinger var besat, så ville vi ikke stå med denne udfordring. Så lige nu arbejder alle hospitaler på at få besat stillingerne. I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at Regionsrådet i foråret afsatte 24 millioner til området, så man kunne udvide antallet af jordemødre på hospitalerne. Når de stillinger er besat, vil det på sigt lette arbejdsbyrden og presset,« siger hun.
Adspurgt om det er sommerferien, højsæsonen for fødsler eller den generelle mangel på jordemødre, der er årsagen til, at hospitalerne lige nu står med mange ubesatte vagter, lyder svaret, at det først og fremmest er de ubesatte stillinger, der er problemet.
Derfor er Anne Jastrup Okkels også »rigtig ærgerlig over«, at de mange nyuddannede jordemødre ikke vil tage et job, og hun »ville ønske« at de i stedet havde lyst til at »komme ud og bruge de kompetencer«, de har fået gennem »en god og lang uddannelse.«
»Men det ser ud til, at man kollektivt har tænkt, at man ikke ønsker at søge stillinger,« siger hun.
Er det ikke noget, der burde mane til eftertanke hos jer? I bliver jo simpelthen valgt fra?
»Vi har et stort fokus på at sikre bedre arbejdsforhold og skabe gode karriereveje for jordemødre. Der er frie stillinger og midler til flere, så jeg håber, at man som nyuddannet har lyst til at komme ud og bruge sine kompetencer på et tidspunkt. I forhold til lønnen, så er det jo ikke noget, hospitalet forhandler. Det sker jo mellem parterne efter den såkaldt danske model«, siger hun.
Er den nuværende situation holdbar på sigt?
»Det kommer an på, hvad du mener med 'på sigt'. Jeg tror godt, at vi på den lange bane kan tænke os frem til scenarier, hvor det ikke vil være tilfældet. Men i de kommende mange uger skal man ikke være bekymret for at skulle føde i Region Hovedstaden.«
Jeg forestiller mig, at der måske er gravide, der er utrygge ved at komme ind på en afdeling, når de kan se på sociale medier, at der er flere ubesatte vagter. Er det ikke for dårligt?
»Der er ingen tvivl om, at vi gerne ville have besat de jordemoderstillinger, så vi ikke skulle ud og søge vikarer, men når vi søger, så gør vi det jo for at sikre, at der er det personale, som der er brug for. Det er jo kun synligt, at vi mangler, fordi vi gør noget for at få vagterne besat.«
Hvis alle stillinger blev besat i morgen, ville vagtplanen så gå op?
»Det er spørgsmål om, hvilket serviceniveau, der skal være, og om man skal have travlt eller ej. Ja, mit bedste bud er, at vagtplanen ville gå op, men det er et svært begreb, for hvad betyder det? Vi ved jo ikke, hvor mange fødende, der kommer ind, og om noget af personalet bliver syge.«
