Mere end hver fjerde af landets jordemødre nægter at arbejde i den offentlige sektor

En stor gruppe af landets jordemødre og jordemoderstuderende er så vrede over arbejdsvilkår og især lønforholdene i det offentlige sundhedsvæsen, at de nægter at skrive under på nye ansættelseskontrakter. Dermed lægger de pres på landets allerede pressede fødegange.

»Vi er blevet svigtet af vores arbejdsgiver og af det system, der skulle varetage vores interesser, og derfor ser vi os nu nødsaget til at nægte at arbejde for dem, der har svigtet,« skriver en fjerdel af landets jordemødre og jordemoderstuderende i en fælles protesterklæring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Mere end en fjerdedel af landets jordemødre er vrede, og de har formuleret deres vrede i en erklæring.

»Alt for længe har vi fundet os i uanstændig løn. Alt for længe har vi haft tillid til det system, der skulle sikre os en fair løn,« står der i erklæringen, som fortsætter:

»Nu vil vi ikke længere finde os i, at vores selvstændige virksomhedsområde, uddannelseslængde, enorme ansvar og arbejdsbyrde stadig aflønnes på et niveau, der nemt kan matche meget ufaglært arbejde. Og som aflønnes langt under sammenlignelige fag, der udelukkende adskiller sig ved ikke at være klassiske kvindedominerede fag.«

Og så til den vidtrækkende konklusion, som kan få stor betydning på landets fødegange, hvor arbejdspresset allerede er enormt, og hvor sygehusledelserne i forvejen har rekrutteringsproblemer:

»Vi er blevet svigtet af vores arbejdsgiver og af det system, der skulle varetage vores interesser, og derfor ser vi os nu nødsaget til at nægte at arbejde for dem, der har svigtet.«

1.071 jordemødre og jordemoderstuderende har skrevet under på erklæringen fra »Jordemødre for ligeløn«, og der findes lige nu 3.100 færdiguddannede jordemødre og 730 jordemoderstuderende i Danmark. Det er altså mere end hver fjerde, der simpelthen nægter at arbejde for det offentlige sundhedsvæsen.

Ufaglært arbejde giver bedre løn

»Vi har talt om, hvorvidt vi skulle lave en strejke eller en arbejdsnedlæggelse, og det må vi ikke, så nu gør vi det her. Vi siger, at vi ganske enkelt ikke vil skrive under på nye ansættelseskontrakter, og når vi ser på, hvor stor udskiftning der er på landets fødeafdelinger, så vil det ret hurtigt få effekt,« siger Sofie Korsgaard, som er jordemoderstuderende og en af initiativtagerne til erklæringen, som er blevet offentliggjort i Femina.

Men hvad skal jordemødrene så lave? I kan vel ikke få dagpenge, hvis I nægter at arbejde?

»Men vi nægter ikke at arbejde. Vi nægter bare at arbejde på de offentlige fødeafdelinger, og en del af det her initiativ handler også om at forklare, at det altså ikke er svært at finde et andet job med samme eller bedre løn,« siger Sofie Korsgaard og nævner blandt andet, at man kan tjene mere ved at blive ufaglært poder på et af landets testcentre.

»Der er i forvejen rigtigt mange jordemødre, der forlader faget. Allerede under min første praktik fortalte den jordemoder, jeg fulgte, at hun havde sagt op og havde fået et job i en børnehave. I min næste praktik havde den jordemoder, jeg fulgte, også sagt op til fordel for en stilling i en privat lægepraksis, hvor man kan tjene cirka 40.000 om måneden,« fortæller Sofie Korsgaard.

Til sammenligning tjener en nyudlært jordemoder ifølge Sofie Korsgaard 26.500 om måneden. Hertil kommer pension på 13,9 procent og ulempetillæg for aftenvagter og nattevagter.

»Og det er så 45 kroner i timen for aftenarbejde og 55 kroner i timen for natarbejde. Hvis man nogensinde har prøvet at arbejde om natten, så ved man, at det ikke på nogen måde er en motiverende kompensation. Det er også derfor, at mange jordemødre ikke kan holde til en 37-timers arbejdsuge, for når du hele tiden skifter mellem dag og aftenvagter, så er det hårdt i sig selv, men det griber også voldsomt ind i fritiden at skulle sove ud og hele tiden skulle vende døgnrytmen, og det griber ind i familielivet,« forklarer Sofie Korsgaard.

I bunden af lønhierarkiet

»Af samme grund er der mange jordemødre, som opsiger deres stillinger og får arbejde gennem vikarbureauer på samme fødeafdelinger. Så har de ikke samme rettigheder til barsel og så videre, men de får højere løn, og de fortæller, at alene den højere løn gør det lettere at komme igennem nattevagterne,« siger hun.

Med erklæringen bliver over en fjerdedel af landets jordemødre trukket ud af landets fødeafdelinger, og helt konkret er målet at få beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at ændre tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge jordemødrene bag erklæringen inddelte de offentlige ansatte i et lønhierarki med de traditionelle kvindefag – herunder jordemoderfaget – i bunden. Forskellene er siden dengang blevet større, fordi for eksempel en generel årlig lønstigning på to procent øger lønnen i toppen i kroner og øre mere end i bunden af lønhierarkiet.

»Da tjenestemandsreformen blev vedtaget, blev det besluttet, at den skulle evalueres hvert femte år, så man kunne lave den om, hvis den skulle vise sig at føre til uhensigtsmæssige uligheder. Det er aldrig sket. Det er 52 år siden,« siger Sofie Korsgaard forarget.

I retter det her krav til beskæftigelsesministeren, men egentlig er det vel de danske regioner, der aflønner jordemødre på fødeafdelingerne. Hvorfor er det ikke sundhedsminister Magnus Heunicke, I beder om at sende flere penge til regionerne, så de kan udbetale en højere løn?

»Jamen vi er sådan set ligeglade med, hvor pengene kommer fra. Vi siger bare, at vi ikke vil arbejde mere for den løn, vi får på landets fødeafdelinger, og hvis det er tjenestemandsreformen fra 1969, der gør, at alle overenskomstforhandlinger ender på samme måde, så skal den reform laves om,« siger Sofie Korsgaard.