På tre populære gymnasier i Nordsjælland blev optagelseskravet pludseligt ændret drastisk. Det viser et utilregneligt system

På flere af de mest populære gymnasier i hovedstadsområdet er kravet om at bo inden for en fastlagt transporttid i år blevet markant kortere – eller markant længere. Det viser uforudsigeligheden i optagelsessystemet, påpeger ekspert.

Studenter fra Øregård Gymnasium. Adgangsbilletten til de populære hovedstadsgymnasier er blevet sværere at få fat i – kravene til optagelse svinger nemlig kraftigt fra år til år. Linda Kastrup

At søge et gymnasium i hovedstadsområdet kan føles som at famle i blinde. Hvert år svinger kriterierne for optagelse på de mest populære gymnasier markant.

Og særligt på tre gymnasier nord for København er årets søgning ingen undtagelse.