Havarirapporten om en ulykke med en af Søværnets RHIBer i september 2021 er hårrejsende læsning.
Det skyldes dels, at det var ved at gå helt galt, da gummibåden kæntrede, og to sømænd blev fanget under den ude af stand til at komme ud og kort efter mistede bevidstheden af de benzindampe, som samlede sig i det klaustrofobiske rum.
Men det skyldes lige så meget, at den dødsensfarlige situation skete trods advarsler, og at de problemer med bådtypen, som blev konstateret af havariinspektørerne, ikke er udbedret af den ansvarlige myndighed i løbet af de 21 måneder siden havariet.
Dermed sejler danske sømænd stadig i de cirka 20 RHIBer af typen, som er i brug på fregatter og inspektionsskibe – heriblandt i voldsomt vejr og isfyldte farvande i Arktis.
»Det undrer mig, at man ikke iværksætter et totalt sejladsforbud med bådene. For der er ingen, der siger, at det ikke kunne ske igen,« siger orlogskaptajn og militæranalytiker på Københavns Universitet Jens Wenzel Kristoffersen.
Han har selv sejlet for Søværnet i Arktis og er ikke i tvivl om, at det var mere end heldigt, at havariet skete under relativt rolige forhold nogle sømil fra Frederikshavn i stedet for om vinteren i det høje nord.
»Det kunne være gået meget, meget værre, særligt hvis det var sket i Arktis. Det er kun på grund af så gunstige vejrforhold, at det her efter min mening ender godt. Var det sket ude blandt isflager eller på fiskeriinspektion eller i hårdere vejr nær Grønland, kunne det være gået frygteligt galt,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Skulle straks have udbedret problemer
Han ser flere andre problemer i havariet. Inspektionsskibet skulle ikke have lavet så skarpt et drej, at det skabte den rende i kølvandet, som medførte, at sømændene, som sejlede bagved, tabte kontrollen med RHIBen.
Sømændene selv skulle have været bedre trænet i at sejle gummibåden, så havariet slet ikke var sket. Og de tre ombordværende skulle ikke have siddet i samme side.
Men når det nu gik, som det gjorde, er det uforståeligt for ham, at bådtypen ikke straks fik sejladsforbud, indtil man forstod årsagen bag havariet. Og at den ikke stadig har det, indtil den kunne udskiftes, fordi den har for lav stabilitet til opgaverne.
Og som minimum havde fået installeret en anordning til at vende den, når den kæntrer.
Indtil videre er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) kun nået til at undersøge løsninger.
Men hverken en udbedring af problemerne eller et udbud på nye bedre gummibåde er sat i gang.
»Det kan undre mig, at man fortsætter med at sejle med den her gummibådstype – og navnlig i det arktiske – så længe man ikke har lavet de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal til. De burde med det samme have iværksat installation af vendeblære,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Søværnet advarede om manglende stabilitet
Han undrer sig i det hele taget over, at Søværnet hænger på gummibådstypen, som blev indfaset så sent som i 2019, men med så uigennemskuelig certificering, at havariefterforskerne ikke kunne finde hoved og hale i, om den lever op til kravene.
Af rapporten fremgår det, at Søværnets folk allerede ved indfasningen ad flere omgange klagede over dens stabilitet ved lav fart.
»Dette skaber uro og utryghed. Følelsen af, at båden kan væltes/kæntres sideværts, er meget udtalt,« lød det for eksempel fra den skibschef, som stod for den første afprøvning i 2019.
Senere, da 1. eskadre, som sejler i Arktis, modtog deres både, konstaterede de det samme og krævede indsigt i, hvordan bådindkøbet overhovedet var kommet i stand.
Men FMI afviste advarslerne.
»Den udtrykte bekymring blev afvist med en henvisning til, at 'alle andre' brugere i Søværnet var tilfredse med gummibådstypen, og at indkøbet allerede var igangsat,« refererer havariefterforskerne FMI.
Forløbet undrer orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen.
»At man sejler med gummibåde, som har stabilitetsproblemer, og at firmaet ikke kan redegøre for den vandtætte skroginddeling og de stabilitetsmæssige oplysninger på dem, finder jeg fuldstændigt underligt,« siger militæranalytikeren.
»Nøleri og sløseri fra FMIs side«
Berlingske har forsøgt at få en forklaring fra FMI på, hvorfor gummibådstypen stadig sejler. Men trods ugers behandlingstid har styrelsen stadig ikke kommenteret sagen.
Vi har også forsøgt at få et interview med chefen for 1. eskadre, som sejler i Arktis og dermed bruger gummibådstypen under de allermest udfordrende forhold.
Men denne henvendelse er indtil videre strandet i Forsvarskommandoens presseafdeling, som alle journalisthenvendelser om Forsvaret formelt set skal igennem.
Ifølge havarirapporten er sømændenes sikkerhed ikke tilsikret, så længe fejl på bådtypen ikke er udbedret.
»Fraværet af en vendeanordning kombineret med fraværet af et system til blokering af brændstofudluftning efter kæntring udgør en sikkerhedsrisiko for gummibådsbesætninger, der benytter Pro-740,« konstaterer havariundersøgerne i konklusionen.
Jens Wenzel Kristoffersen kan ikke forstå den manglende handling.
»Hvad nu, hvis der skete en ulykke igen i morgen? Så har man jo ikke udvist rettidig omhu. I militær sammenhæng er det jo småpenge, det drejer sig om. Det er nølen og sløseri fra FMIs side,« siger han.