Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte torsdag regeringen fremlagte plan »et af de største decentraliseringstiltag«, der skal modvirke de seneste årtiers tendens til centralisering.

Flere tiltag er i gang. På skatteområdet sker det med otte nye, regionale skattecentre. På retsområdet sker det med nærpolitistationer.

Og nu skal 7.500 uddannelsespladser oprettes eller flyttes og placeres uden for de fire store universitetsbyer –  København, Aarhus, Aalborg og Odense – hvis det står til regeringen. De store byer skal til gengæld have ti procent færre uddannelsespladser.

Slaget mod urbaniseringen er med andre ord i gang.

Kritikere var allerede inden den officielle fremlæggelse af planen ude med en frygt for lavere kvalitet på uddannelserne.

Statsministeren reagerede og kaldte det et »helt vildt udsagn« at hævde, at man ikke skulle kunne etablere forskning af høj kvalitet uden for de store byer.

Berlingske har talt med Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, om ideen om at modvirke urbaniseringstendensen. Han er stærkt kritisk.

»Jeg mener, at man skal passe meget på, hvordan man forsøger at modvirke den tendens,« siger han til Berlingske.

Han nævner det for mange velkendte økonomiske begreb »stordriftsfordele«, der indebærer, at produktiviteten er højere i en storby.

Synspunktet er i virkeligheden gængs økonomisk teori. Produktivitetsrådet under Det Økonomiske Råd forklarer i en rapport fra 2021, at der opstår »en række gevinster« ved urbanisering: Mennesker og virksomheder er i kontakt med hinanden og deler viden, og det kommer til udtryk i form af højere produktivitet.

Glemmer man de økonomiske kendsgerninger, kan det føre til nogle problemer. Konkret om planen om uddannelsesinstitutionerne siger Sandemann:

»Man risikerer at oprette nogle uddannelsesinstitutioner, der ikke vil fungere, og man spilder dermed både skattekroner og unge menneskers tid på dårlige uddannelser. Og måske vil det i bedste fald blive sådan, at de unge bare ikke ønsker at søge derhen, så det kan ende med, at man ikke får udnyttet det antal studiepladser, som man vil til at oprette uden for de store universitetsbyer.«

Særligt universitetsuddannelser vil blive sværere at få til at fungere i mindre byer, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

»Det kan simpelthen være svært at få folk til at bosætte sig der, hvor man gerne vil placere uddannelserne. Erfaringen taler helt tydeligt for, at når det kommer til uddannelser, der både kan tages i storbyerne og i mindre bysamfund, så vil den største søgning ske i storbyerne. Det er simpelthen de studerende med de bedste studieforudsætninger, der søger uddannelserne i storbyerne,« siger han.

Nyere pardannelsestendens

Hvis nogen skulle gå med tanker om at tvangsflytte private virksomheder, vil det være en »overordentlig dårlig idé«, siger han. Men uden tvang vil mange virksomheder efter hans vurdering fortsat lægge sig op ad større byområder på grund af stordriftsfordelene og ikke blive tiltrukket af udflytningen til de mindre byer.

Og det medvirker til, at de offentlige institutioner risikerer ikke at få de bedste folk, forklarer Sandemann.

»Når man prøver at tvangsudflytte nogle offentlige institutioner, så får man svært ved at tiltrække de gode medarbejdere. For nogle af de gode medarbejdere har ofte en højtuddannet partner med privat ansættelse, som der så ikke nødvendigvis er job til,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

En af grundene til, at regeringens projekt er særligt vanskeligt, handler ifølge Sandemann om en forandring i noget helt grundlæggende, nemlig hvem vi danner par med.

Går vi for eksempel 50 år tilbage i tiden, var det i høj grad sådan, at en højtuddannet dannede par med en lavtuddannet. I dag er det i højere grad sådan, at to på samme uddannelsesniveau danner par.

»Når folk skal slå sig ned, så vil de gerne være et sted, hvor der er jobmuligheder til begge. Hvis man spreder job ud i hele landet med den brede pensel, så bliver det sværere at få placeret folk de steder, hvor de helst vil være, og hvor de gør mest nytte. Det kan være, at der er job til den ene ægtefælle, men ikke til den anden. Så her vil de store byer være tiltrækkende, fordi der er en større chance for, at begge kan få et job,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Adspurgt hvad den bedste strategi er, hvis målet er at gøre Danmark så rigt som muligt, lyder svaret:

»Jeg tror ikke, at det er ønskværdigt med maksimal urbanisering, for der er også negative effekter såsom trængsel. Hvis folk skal bruge meget lang tid på at komme til arbejde, fordi de sidder i kø, så bliver de positive effekter af at arbejde i storbyen mindre. Men der er vi ikke i dag. Sammenlignet med resten af verden er selv de danske storbyer relativt små. Det handler om at finde balancen, men skal man vælge at udflytte noget fra storbyerne, skal det ske med omtanke,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Er der nogle positive ting at sige om forsøget på at modvirke centraliseringen?

»Der er visse ting, der godt kan udflyttes. Erhvervsuddannelser er nyttige at have flere steder i landet. Der er ingen grund til, at en maskinmesteruddannelse skal ligge i Aarhus. Den kan lige så godt ligge langt væk fra storbyen, især hvis det er i nærheden af produktionsvirksomheder. Det samme gælder formentlig for mange af velfærdsuddannelserne,« siger han.