Den eksplosive vækst i autisme og adhd-diagnoser har længe været et mysterium for fagfolk. Men nu er en gruppe amerikanske og svenske forskere muligvis kommet nærmere en forklaring.
En forklaring, der kan måles i børns navlestrengsblod og afføring, mere end ti år inden diagnosen stilles.
Ledende forsker bag undersøgelsen kalder resultaterne bemærkelsesværdige.
Studiet viser en forbindelse mellem forstyrrelser i tarmfloraen og flere neurologiske diagnoser. Afvigelserne kan måles meget tidligt, og den viden kan muligvis føre bedre behandling med sig.
Studiet er en del af det omfattende ABIS-projekt, Alle Børn i det Sydøstlige Sverige, der har undersøgt 16.000 repræsentativt udvalgte svenske børn født mellem 1997-1999.
7,3 procent af disse børn har fået konstateret adhd, autisme, kommunikationsforstyrrelse eller udviklingshæmning.
»Vi ser i undersøgelsen, at der allerede i løbet af det første leveår er klare forskelle i tarmfloraen mellem dem, der udvikler autisme eller adhd, og dem, der ikke gør,« siger professor emeritus Johnny Ludvigsson i en pressemeddelelse fra Linköbing Universitet, som står bag undersøgelsen.
Ørebetændelse og rygning er syndere
Hvad der har forårsaget denne forstyrrelse i tarmbakterierne, har studiet også en række bud på.
De har fundet, at børn, der ofte havde øreinfektioner, har højere risiko for at få en af diagnoserne.
Det er formentlig ikke så meget selve ørebetændelsen, som det er den behandling, man giver. Det er i tidligere forskningsstudier påvist, at antibiotika kan øge risikoen for en række sygdomme som diabetes og børnegigt.
Nu tegner det svenske studie et klart billede af, at antibiotika også kan forpurre tarmfloraen.
Antibiotika kan slå nogle af de vigtige baktier ihjel, som ellers er med til at beskytte mod udviklingen af neurologiske diagnoser. Der er blandt andet tale om bakterierne Coprococcus og Akkermansia muciniphila.
Tidligere diagnosticering
Ligeledes har studiet påvist, at forældrenes rygning kan øge risikoen for, at barnet får adhd eller autisme.
»Det bemærkelsesværdige er, at disse biomarkører allerede er til stede i navlestrengsblod ved fødslen eller i barnets afføring i en alder af ét år, mere end et årti før diagnosen,« siger Eric W. Triplett, som er professor ved University of Florida og en af hovedforskerne bag studiet.
Og der kan være god grund til at sætte tidligt ind.
Den rigtige diagnose gør det nemlig nemmere at give barnet den rette hjælp og støtte.
Voksne, der har fået en autismediagnose sent i livet, kan have sværere ved at fastholde et job eller en uddannelse, har Dorthe Bevensee, der er specialkonsulent hos Social- og Boligstyrelsen på handicapområdet for børn og unge, tidligere sagt til Berlingske.
»De prøver så meget som muligt at passe ind i det system, der nu engang er. Men hvis de ikke får den rigtige hjælp, er der risiko for, at deres verden brænder sammen,« siger hun.
