Hvis Niels Peder Ravn bliver valgt til Borgerrepræsentationen i København for Nye Borgerlige, vil han være bevæbnet med en vigtig mærkesag, fortæller han.
Han er spidskandidat til kommunalvalget og vil arbejde for at få nedsat en taskforce bestående af 8-12 pensionerede politifolk, som skal efterforske snyd og svindel med sociale ydelser.
»De skal modtage tips fra folk, som er ude i miljøerne. Det kunne være ambulancereddere, politifolk, sosu'er og så videre, som kommer derude, og som ser tingene ske. I dag bliver der indberettet til Socialforvaltningen, men menneskerne i Socialforvaltningen er ikke sat i verden for at efterforske,« siger Niels Peder Ravn.
Processen skal »kortsluttes«, fortæller han, da København ikke er en del af et pilotprojekt, som er vedtaget i politiforliget. Han regner imidlertid med, at der i København må være store beløb, som bliver fejlagtigt udbetalt.
Gider ikke et stikkersamfund
Indtil marts 2019 havde Københavns Kommune en såkaldt snydknap, hvor borgere kunne indberette formodet snyd og svindel med sociale ydelser.
Den blev dog fjernet efter forslag fra Alternativets Franciska Rosenkilde, da den havde en meget begrænset økonomisk effekt, og et flertal i kommunen mente ikke, at det kunne retfærdiggøre at have en decideret »stikkerlinje«.
Det er Niels Peder Ravn faktisk helt enig i.
»Det synes jeg egentlig er okay. Der er jeg faktisk enig med Franciska Rosenkilde, for jeg bryder mig ikke om, at vi skal have sådan et stikkersamfund, hvor borgere render rundt og angiver hinanden, og sandheden er nok, at stikkerlinjen mest blev brugt til at stikke tidligere ægtefæller og den slags ting. Vi skal ikke have sådan et stikkersamfund, det gider vi ikke,« siger han.
Ville det ikke netop være en ny form for en stikkerlinje, hvis taskforcen skal modtage tip, der gør opmærksom på svindel?
»Jo, det kan du kalde det, men jeg synes dog trods alt, at det er noget andet, når anmeldelserne kommer fra folk, som er ansat i offentlige og kommunale funktioner. Så er det bare ansvarlige medarbejdere, som rent faktisk gør dem opmærksom på, at der kan være problemer,« siger han:
»Det mener jeg er lidt noget andet, end når man som nabo løfter dyner og kigger ind ad nøglehullet og ringer ind og stikker. Det er to meget forskellige ting.«
Inspireret af pensionsselskaberne
Inspirationen til forslaget har Niels Peder Ravn fået fra pensions- og forsikringsselskaberne, som har såkaldte udredningsafdelinger bestående af blandt andre tidligere politifolk.
De kører i nogle tilfælde ud og observerer og filmer borgere, som er under mistanke for uretmæssigt at modtage pensions- og forsikringsudbetalinger.
På samme måde skal Nye Borgerliges taskforce fungere, fortæller kandidaten.
Hvordan skal taskforcen skelne mellem, om indberetningerne kommer fra en nabo eller en offentligt ansat person?
»Ud fra den forudsætning at en efterforsker i et privat forsikringsselskab lynhurtigt kan finde ud af, om der foregår et eller andet lusket, så tror jeg, at det er meget nemmere at gøre det i offentlig sammenhæng, fordi man har tilgang til nogle andre oplysninger,« siger han:
»Derfor tror jeg også, at taskforcen vil have en fremragende præventiv funktion.«
Skal taskforcen bidrage med viden til pilotprojektet, eller vil I hurtigere komme svindel til livs?
Det er klart, at det er fantastisk, hvis Socialforvaltningen kan blive klogere på, hvilket ben København står på.
Det bliver man vel også, selvom pilotprojektet ikke foregår i København?
»Det er rigtigt, men vi skylder de københavnske skatteydere at foretage den forholdsvis ringe investering, det er at opsætte sådan en taskforce, hvis det er beløb i den størrelsesorden, vi taler om,« siger Niels Peder Ravn.
