Nye angreb sætter Israel under pres fra flere sider: »Det tegner dårligt for muligheden for fred« 

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Terrororganisationen Hamas siger i en erklæring, at de har indledt »et stort missilangreb« mod Tel Aviv. Det skaber et nyt pres på Israel, der nu både kæmper mod krig og jura. Selv vil de ikke stoppe deres militære aktioner, med henvisning til en række tiltag, som landet har gjort for at imødekomme domstolens bekymringer. Eyad Baba/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Nye angreb, blandt andet i Tel Aviv, sætter Israel under pres fra flere sider, som kan få betydning for den kommende tid. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Et afgørende dokument retter pilen mod Rigshospitalets øverste ledelse: Familie holdt i mørke om 11-årigs død

  2. Hvem får årets Michelin-stjerner? Søren Frank kigger i krystalkuglen med en vis skepsis

  3. Hun har hjulpet tusindvis af forældre. Nu hævder hun, at hun har fundet en formel, der kan få næsten alle småbørn til at sove godt.

  4. En fire år gammel EU-dom får snart store konsekvenser for det danske arbejdsmarked

  5. Han troede på fred. Men så dukkede Hamas op i hans mors have

Nye angreb sætter Israel under pres fra flere sider

Kvinder og børn sørger over de mennesker, der er blevet dræbt i det israelske bombardement i Rafah i den sydlige del af Gaza.  Eyad Baba/AFP/Ritzau Scanpix

Det er første gang i månedsvis, at luftsirenerne i Israel har lydt. Det gør de på baggrund af et stort missilangreb på blandt andet storbyen Tel Aviv. 

I alt blev der af det israelske militær identificeret otte projektiler. Ifølge Reuters er der endnu ikke meldt om nogen tilskadekomne ved angrebet. 

I en erklæring har den væbnede fløj i Hamas, Ezzedine al-Qassam-Brigaden, fortalt, at den har indledt »et stort missilangreb« på byen. 

Angrebet kommer som gengæld »for de zionistiske massakrer på civile«, fortæller de på deres Telegram-kanal. 

Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum, mener, at Hamas angriber netop nu, fordi de vil tydeliggøre op til de snarlige gidselforhandlinger, at de stadig kæmper og ikke lægger sig ned. 

»De vil vise, at de er her endnu, og det er et enormt vigtigt symbol. Jeg har lige været på Vestbredden de seneste par dage og talt med folk, og de ser virkelig op til Hamas, fordi de bliver ved med at slås,« siger Gunnar Willum.

Og fredag kom Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag med en opsigtsvækkende afgørelse

Det blev meddelt, at Israel øjeblikkeligt skal stoppe sin militære operation i Rafah. 

Men den afgørelse er Israel ikke enig i, og derfor har Israel siden fortsat sine militære operationer i området med henvisning til en række tiltag, som landet har gjort for at imødekomme domstolens bekymringer. 

Men det kan blive »mere end svært for Israel at udslette Hamas«, hvis de skal følge afgørelsen fra Den Internationale Domstol, mener Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa.

Og det tegner dårligt for en mulig palæstinensisk stat, forklarer han endvidere: 

»Man kan tilsyneladende ikke forene de militære mål om at undgå, at Hamas igen kommer til at udgøre en trussel mod Israel, med de hensyn, som ICJ mener, at man skal tage,« fortæller han. 

En del af problematikken ligger ifølge Jacob Kaarsbo i, at Hamas ikke er en stat, hvorfor der ikke kan stilles folkeretlige krav til dem. 

Hvad angår fred i området, er der i følge senioranalytikeren kun én mulighed:

»Men en palæstinensisk stat er mulig – og nok den eneste chance for fred i området. Men det skal ske uden Hamas,« siger Jacob Kaarsbo.

Søndag aften klokken 21 mødtes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med sit krigskabinet for at diskutere forhandlinger om gidsler og våbenhvile. 

Forud for søndagens krigkabinetsmøde har Netanyahu udtrykt stærk modstand mod de krav, som Yahya Sinwar, Hamas-lederen, har stillet i de igangværende forhandlinger om frigivelse af gidsler. 

Dagens Pilestræde

Stjernekokken Rasmus Munk skrev for nylig et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han efterlyser øget fokus på mad i den danske folkeskole. Det er godt, ikke bare for børnenes sundhed, men også for klimaet, mener han.

Samtidig er Munk ved at forberede en middag, der skal serveres 100 km over jordens overflade, og som har en kuvertpris på 3,5 millioner kroner. Et projekt, der skal være med til at fremme rumturisme.

Hvordan får Munk det til at hænge sammen: At bekæmpe social ulighed og klimakrise den ene dag – og servere mad for velhavere i stratosfæren den næste? Lyt med her

Fik du læst?

  • Børn | Hver dag træder forældre til højt begavede børn ind på hendes klinik, og hun giver dem fire råd: Det er »helt afgørende«.

  • Økonomi | Han har i flere år nærstuderet danskernes indkomster: Nu advarer han mod udviklingen i Gentofte. 

  • Fast ejendom | Når familiemedlemmer låner af hinanden, havner de tit i en fælde. Sådan undgår du det samme. 

Lige nu

Ukraine har endnu engang angrebet et mål inde i Rusland.

Mindst én person er dræbt, og tre er såret i droneangreb i den russiske Orjol-region tidligt mandag, siger den regionale guvernør i området, Andrey Klychkov.

Ifølge ham ramte et droneangreb en tankstation, hvilket medførte skader. Efterfølgende ramte endnu et droneangreb samme sted, og det dræbte en brandmand.

Vi giver dig seneste nyt om Ukraine-krigen hele dagen i vores liveblog

God dag!