Godmorgen og velkommen til mandagens overblik over nyhedsstrømmen.

Landets store dagblade har i dag forsiderne skarpt rettet mod dagens afgørelse i rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Derudover er der fokus på coronavirussens smitteudvikling og en forstærket vaccinationsindsats, lønforskellen mellem mandlige og kvindelige akademikere samt advarsler om våbenkapløb blandt bander og sexisme i shippingbranchen.

Allerførst runder vi dagens smittetal, for det går stærkt med smitten i øjeblikket. Epidemikommissionen har i øjeblikket fastsat det nationale risikoniveau til 4 ud af 5 mulige:

Læs mere om de danske smittetal hos Statens Serum Institut, de danske tal her og de internationale tal her.

Er du i humør til at lytte, kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik lige her:

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Sundhedsstyrelsen fremrykker revaccination: Tredje stik til alle over 40 år inden nytår

Bekymring for udbredelsen af omikronvarianten af coronavirus fik søndag eftermiddag Sundhedsstyrelsen til at fremrykke revaccinationen af alle borgere på 40 år og derover.

Fra mandag morgen tilbydes tredje vaccinestik 4,5 måneder efter andet stik til denne gruppe.

»Det er cirka 1,5 millioner borgere, som vi fremrykker til tredje stik før nytår. Det gør vi først og fremmest på grund af bekymring for omikronvarianten, som spreder sig rigtig hurtigt,« forklarede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, søndag aften.

Uden fremrykningen skulle denne gruppe borgere have haft tredje vaccinestik i januar eller februar.

Fremrykningen træder i kraft mandag morgen. Her kan gruppen af borgere booke tid til revaccination på Vacciner.dk. – også selvom de endnu ikke har modtaget en invitation fra Sundhedsstyrelsen i e-Boks.

Læs mere i Berlingske liveblok eller i artiklen her.

Eksperter: Vi skal vænne os til en ny gruppe af radikaliserede – også efter corona

Coronapandemien har skabt en mistillid til myndigheder og regeringen, som ikke forsvinder sammen med virussen.

Det mener flere eksperter, skriver Jyllands-Posten.

Mistilliden kom blandt andet til udtryk, da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag vidnede i Minkkommissionen. Her blev hun mødt af demonstranter og skilte med opfordringer som »Lock her up« med referencer til den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som har ment, at demokraternes Hillary Clinton skulle fængsles, og har gentaget ordene: »Lock her up«.

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, peger på, at restriktionerne under pandemien medvirker til et kontroltab, som skaber frustrationer.

»I den situation retter nogle deres frustration mod myndighederne og regeringen frem for mod en virus, man ikke kan se. Det påvirker nogle menneskers tillid til systemet generelt,« siger han til avisen.

Han forventer, at vi efter coronapandemien vil se, at der er skabt en ny radikaliseret gruppe i samfundet, på samme måde som der er højreradikale, venstreradikale og radikaliserede islamister. Den nye gruppe kan beskrives som systemskeptikere, der har den underliggende kritik, at staten tager frihed fra os.

Læs mere hos Jyllands-Posten her.

Ny undersøgelse: Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere er steget

Kvindelige akademikere tjener nu knap 17 procent mindre end deres mandlige kolleger, viser en ny undersøgelse udarbejdet af akademikernes fagforening, DM.

Dermed er lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere på det private arbejdsmarked steget med ét procentpoint, skriver Dagbladet Information.

»Det er problematisk, at kvinder fortsat tjener mindre end mænd, og endnu mere problematisk, at der er sket en stigning hen over de seneste par år«, siger Camilla Gregersen, der er formand for DM, til dagbladet.

Mandlige akademikere har nu en gennemsnitlig månedsløn på 56.911 kroner, mens kvindelige akademikere har en gennemsnitlig løn på 47.283 kroner. Det svarer til en lønforskel på 9.627 kroner.

Omkring to tredjedele af lønforskellen kan forklares ud fra andre parametre end køn. For eksempel arbejder flere kvindelige DM-medlemmer i brancher med lavere lønniveau.

Læs hele artiklen hos Information her.

Kvindelige ansatte slår alarm: Shippingbranchen er en sexistisk »mandeklub«

»Jeg har set for meget sexchikane og dårlig behandling af kvinder.«

»En mandeklub.«

»Jeg er blevet overrasket over, hvor sexistisk det kan være. Det havde jeg ikke forestillet mig.«

Shippingbranchen, med store og stolte virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Torm, Norden og Hafnia i front, har i årevis været et absolut flagskib i dansk erhvervsliv med hundredtusindvis af ansatte og indtjeninger i milliardklassen. Men der er tilsyneladende en skyggeside.

Det afslører en ny undersøgelse kaldet »Women in Shipping«, som er baseret på svar fra 180 medlemmer af foreningen WIS-Denmark. Foreningen tæller kvinder ansat i lederstillinger, kontorjob og andre vidt forskellige stillinger i danske rederier. De beretter om en verden, hvor det kan være svært at begå sig.

38 af de adspurgte kvinder fortæller således, at de inden for de seneste fem år har oplevet sexisme på arbejdspladsen, mens 28 procent i samme periode har følt sig udsat for sexchikane.

Læs hele artiklen hos Berlingske her.

Advarsel til Danmark: Våbenkapløb i bander kan føre til svenske tilstande

Hvor skarpladte våben tidligere var et magtsymbol forbeholdt de højest placerede i den kriminelle underverden, ses nu en stigende tendens til, at også lavere rangerende kriminelle ikke alene besidder våben, men også bruger dem for at slå ihjel.

Tendensen er udbredt flere steder i Europa – herunder i Danmark – konkluderer en international kortlægning af våbenflowet i Europa, Project Target.

Det Flamske Fredsinstitut i Bruxelles har med hjælp fra blandt andet Europol og nationalt politi undersøgt, hvordan illegale våben flyder på tværs af grænser, samles op af kriminelle og anvendes i konfrontationer mellem især bander og andre organiserede kriminelle.

I de seneste år har især tyrkisk producerede gas- og signalpistoler skubbet til balancen i de kriminelle miljøer. De er kendetegnet ved at være robuste og nemme at ombygge til skarpladte våben, og så kan de købes billigt og fuldt lovligt i eksempelvis Tyskland. Den slags smuthuller udnyttes til oprustning på gadeplan i blandt andet Danmark, forklarer direktør Nils Duquet fra Det Flamske Fredsinstitut, der står i spidsen for Project Target.

»Gaspistolerne kan købes i visse EU-lande, uden at man behøver at have våbentilladelse. For nogle smuglere er det en klar forretning at købe store partier gaspistoler billigt, ombygge dem og sælge dem videre til især yngre kriminelle på gadeplan,« siger han.

Læs hele artiklen i Berlingske her.

Smitte i skolerne driver epidemien – børn risikerer at påtage sig skylden

Det har på det seneste været velbeskrevet, at coronavirussen har gang i en veritabel smittefest i klasselokaler og skolegårde landet over – og at smitten blandt 6-11-årige lige nu driver selve epidemien.

Af samme grund sendes skolebørnene fra 15. december hjem på »timeout«, som direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm formulerede det på et pressemøde onsdag aften.

Men det er afgørende, at børnene ikke påtager sig skylden for smitten i samfundet, mener Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Under pandemien har hun forsket i børns trivsel og selvværd og er blandt andet medforfatter til en analyse af børns trivsel for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS.

»De færreste børn kan holde til det moralske ansvar. De bliver bange, kede af det, føler sig skyldige – drømmer om det om natten. De tror måske, at det er deres skyld, at deres bedstemor har fået corona. Det er simpelthen for hårdt,« siger hun.

Berlingske har samlet tre gode råd til, hvordan man som forælder kan tale med børn om coronasituationen.

Læs dem i en artikel her.

​Det sker i dag:

  • Rigsretten afsiger dom i sagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Hun er tiltalt for at have været ansvarlig for en ulovlig instruks, hvor par, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt på asylcentre i strid med loven.

  • Det er luciadag. Santa Lucia er en kristen martyr og skytshelgen for de blinde, der døde under de tidlige kristenforfølgelser. Det betyder blandt andet, at der traditionen tro flyder et luciaoptog i kajakker gennem Københavns havn. I Tivoli fejres det med et optog af 100 korsangere.

  • EU-landenes landbrug- og fiskeriministre fortsætter deres to dages møde, hvor der blandt andet skal forhandles fiskekvoter for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

  • I USA skal det udvalg i Repræsentanternes Hus, som undersøger stormløbet på Kongressen 6. januar, stemme om, hvorvidt det skal anbefale, at tidligere stabschef for Donald Trump Mark Meadows skal retsforfølges for ikke at ville udtale sig til Kongressen om stormløbet.