Ny politisk alliance vil sætte fokus på kvinders sundhed: »Midlerne bør stå mål med de udfordringer, der er«

Knap halvdelen af danske kvinder oplever ikke, at de bliver taget seriøst af sundhedsvæsnet. Det vil ny alliance på tværs af partifarver gøre op med. Og det er den helt rette vej at gå, lyder det fra førende ekspert.

Ny tværpolitisk alliance skal sætte fokus på kvinders sundhed. Alliancen består af Anne Sophie Callesen (RV), Monika Rubin (M), Camilla Fabricius (S) og Marianne Lynghøj (V).
Ny tværpolitisk alliance skal sætte fokus på kvinders sundhed. Alliancen består af Anne Sophie Callesen (RV), Monika Rubin (M), Camilla Fabricius (S) og Marianne Lynghøj (V). Nicoline Kjems-Krognos

Det er naturens gang.

Det fik Anne Sophie Callesen (RV) at vide, da hun sad ved lægen efter gentagne fejlslagne graviditeter.