Hun sidder i Folketinget og blev hårdt ramt af »hjernetåge« og søvnproblemer: »Det er vi nødt til at handle på«

Folketingspolitiker Camilla Fabricius var kun 48 år, da hun begyndte at falde om og besvime. Gener i forbindelse med overgangsalderen koster både kvinder og samfund dyrt, og det halter med hjælpen. Regioner erkender »global og historisk underprioritering« af kvindesygdomme.

Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius har selv oplevet voldsomme gener af overgangsalderen. Nu presser politikere, eksperter og organisationer på for at at forbedre hjælpen.
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius har selv oplevet voldsomme gener af overgangsalderen. Nu presser politikere, eksperter og organisationer på for at at forbedre hjælpen. Asger Ladefoged

Hun blev både undersøgt for kræft og gigt, før det stod klart, hvad der lå bag smerterne, »hjernetågen« og søvnproblemerne

»Det handlede alene om overgangsalderen. Jeg troede, at det var noget, som gamle damer oplevede. Jeg var ikke engang fyldt 50 år, men det var det, det var,« siger medlem af Folketinget Camilla Fabricius (S).