De fleste kender den gamle kostskole Herlufsholm ved Næstved, der i århundreder har uddannet elitens børn.
Mange har også set, læst eller hørt om den kultur af vold, krænkelser og tavshed på skolen, der siden 2022 er blevet afdækket af Berlingske og andre medier.
Nu kan Berlingske i en ny podcast i fire afsnit føje nye kapitler til historien om skolen, der blev stiftet tilbage i 1565.
Således har journalisterne Kristoffer Kræn Sørensen, Jens Ejsing og Jens Anton Bjørnager på Berlingske i mere end to år gravet i forholdene på skolen, og deres arbejde kulminerer nu med podcasten »På Herlufsholm sladrer vi ikke« med deres kollega Stinne Andreasen Krak som vært.
»På Herlufsholm sladrer vi ikke« er tilgængelig her.
En podcast om hemmeligheder, tavshed, skjulte loger, subkulturer, tvang, overgreb, knivstikkeri og tavshedsklausuler.
Og en retsbog, hvor særligt én sætning springer i øjnene:
»Herlovianere sladrer ikke om hinanden.«
Noget i murene
Herlufsholm er en skole med sine helt særlige kulturer og sine helt egne historier og traditioner.
Nogle af kulturerne er, som podcasten kan berette, præget af vold og overgreb.
Men hvordan ændrer et moderne Herlufsholm og dens mange elever og deres forældre en kultur, som i hvert fald nogle ønsker at tie ihjel?
Hvordan kan et Herlufsholm af i dag få åbnet det, nogle betragter som en lukket klub, og få gjort op med nogle af de mere problematiske traditioner på skolen, uden af den helt særlige ånd og det helt særlige fællesskab går tabt?
»Det er et afgørende spørgsmål,« siger journalist Kristoffer Kræn Sørensen i podcasten:
»Jeg bliver ved med at vende tilbage til noget, en kilde fortalte mig en af de allerførste dage, jeg havde med Herlufsholm at gøre. Nemlig, at der bor noget i murene på Herlufsholm. Og det er meget større end nogen ledelse.«
En sub-subkultur
Herlufsholms forstander – eller bestyrelsesformand – Hermann Haraldsson bekræfter i podcasten, at der blandt nogle elever har været det, han omtaler som en slags sub-subkultur med »en rigtig, rigtig dårlig adfærd«.
»Og der har også været tilfælde, hvor man desværre har set gennem fingrene med den adfærd,« lyder det fra Hermann Haraldsson.
Den kendte erhvervsmand blev tidligere i år ny forstander på skolen.
»Jeg er klar over, at der er sket ting, som ikke burde foregå,« siger han i podcasten og henviser til, at dette er blevet afdækket af skolen selv, myndighederne og medierne:
»Det har været et wakeupcall for mig, og derfor er det vigtigt for mig, at vi fortsætter udviklingen af Herlufsholm. Vores vigtigste mål er, at hverdagen for alle elever er præget af positive fællesskaber, trivsel og faglighed«.
Tavshedens klausuler
Herlovianere sladrer ikke om hinanden, lyder det.
I podcasten beretter en tidligere elev, hvordan det kan føre til social udstødelse at fortælle om eller sige fra over for ting, som ikke bør foregå.
Eller som en tidligere lærer siger om forældrene på skolen:
»Jeg tror egentlig, problemet er, at rigtig mange af dem godt ved, hvad der foregår.«
Tavshed er også, hvad journalist Kristoffer Kræn Sørensen bliver mødt af, da han er i kontakt med skolens tidligere rektor Gitte Nørgaard.
For at høre hende, om hun vil medvirke i podcasten.
Hun forlod pludseligt kort før jul sidste år skolen, nogenlunde samtidig med forstander – eller bestyrelsesformand – Jon Stokholm.
Men det kan hun ikke. Hun er »bundet kontraktligt af, at jeg ikke må udtale mig«.
Hun har som Jon Stokholm skrevet under på en tavshedsklausul med skolen.
Det betyder at de ikke må udtale sig til medier som Berlingske om deres oplevelser af, hvorfor de så pludseligt måtte forlade Herlufsholm.
Andre tidligere rektorer og bestyrelsesmedlemmer har også skrevet underskrevet sådanne klausuler.
Kristoffer Kræn Sørensen har aldrig hørt om lignende praksis andre steder i uddannelsesverdenen, fortæller han.
Forstander Hermann Haraldsson bekræfter i podcasten Herlufsholms brug af tavshedsklausuler:
»Det er korrekt, og det er skam normen i erhvervslivet, at når en ledende medarbejder fratræder, så laver man en gensidig aftale om at lukke døren stille efter sig,« lyder det:
» … det indebærer så også, at man ikke kommenterer på ansættelsesforholdet eller ansættelsesvilkårene til hverken Berlingske eller andre medier.«
