Tirsdag er der regionalvalg i Danmark, og i den anledning har Kantar Gallup for Berlingske foretaget en meningsmåling, der tager temperaturen på borgernes holdninger til et absolut kerneområde for regionen.
Det er mødet med akutberedskabet, når borgeren ringer 112 – et emne, som Berlingske siden september har haft stærkt fokus på.
18 procent af borgerne svarer, at de – eller en anden i deres husstand – inden for de seneste to år har måttet ringe 112.
Af den gruppe svarer 23 procent af de adspurgte, at de i løbet af de sidste to år har oplevet problemer med at blive stillet igennem til de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen.
Akutberedskabet: Borgerne får hjælp
De tal svarer Region Hovedstadens Akutberedskab på i en mail til Berlingske:
»Undersøgelsen viser, at 85 procent har oplevet servicen på den sundhedsfaglige 112 som tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. Derimod svarer 23 procent, hvilket svarer til 48 personer i løbet af de sidste to år, at de har oplevet problemer med at blive stillet igennem til den sundhedsfaglige del på 112. Det er naturligvis 48 personer for meget, men vi har et bagvedliggende system, der sikrer, at borgerne får hjælp, om opkaldet stilles videre eller ej.«
I undersøgelsen svarer 85 procent af borgerne, der inden for de seneste to år har ringet 112, altså, at servicen, de modtog, var enten meget tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende.
Antallet af personer, som akutberedskabet nævner, er imidlertid personer, som indgår i undersøgelsens onlineinterviews med 1.159 repræsentativt udvalgte vælgere i Region Hovedstaden. Der er altså tale om et udsnit af befolkningen.
Når en borger ikke kan komme igennem fra alarmcentralen til vagtcentralen inden for den rammesatte tid på 22 sekunder, når vedkommende ringer 112, kaldes det et køopkald eller et mistet opkald. I nogle tilfælde besvares opkaldene umiddelbart efter, og i andre tilfælde mislykkedes besvarelsen helt i første omgang, og en sundhedsfaglig medarbejder fra vagtcentralen ringer til borgeren, når medarbejderen er ledig.
Medarbejdere frygtede for situationen
Siden september har Berlingske kunnet fortælle, at 2.482 opkald blev forsinket eller såkaldt »mistet« på bare 29 døgn over en periode på tre måneder denne sommer. 30 nuværende og tidligere medarbejdere i akutberedskabet fortalte anonymt til Berlingske, at de frygtede for situationen.
»Et minut kan være forskellen på liv og død,« sagde en medarbejder dengang til Berlingske.
»Alarmcentralen stiller de sundhedsfaglige 112-opkald videre til Region Hovedstadens vagtcentral, og hvis linjerne er optagede, og det ikke lykkes første gang, så kalder de op igen. I langt de fleste tilfælde stilles opkaldet igennem anden gang,« skriver akutberedskabet til Berlingske:
»Samtidig med at alarmcentralen stiller opkaldet videre, sender de en elektronisk blanket, som bliver håndteret på vagtcentralen. Systemet sikrer, at borgerne får hjælp, også selvom telefonerne eventuelt er optagede og opkaldet ikke umiddelbart kan stilles videre.«
Foruden alarmcentralen og vagtcentralen er Region Hovedstadens Akutberedskab også hjemsted for Akuttelefonen 1813, som i en årrække har været problemramt af blandt andet underbemanding.
»Det er naturligvis ikke godt nok«
I en artikel fra oktober i år kunne Berlingske fortælle, at medarbejdere på akuttelefonen følte sig pressede af en »besættelse« af måltal og en oplevelse af at blive overvåget og monitoreret. Flere medarbejdere fortalte, at de følte sig ansporet til at afslutte opkald hurtigere for at leve op til målene.
I undersøgelsen spores der utilfredshed hos borgerne med akuttelefonens service sammenlignet med på 112, men de fleste er stadig tilfredse. 24 procent oplevede utilfredsstillende service i deres møde med 1813, og det er ikke godt nok, skriver Region Hovedstadens Akutberedskab:
»Undersøgelsen viser, at 74 procent af de 538 borgere, der ringede til Akuttelefonen 1813, oplevede servicen meget tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. Det efterlader så 24 procent svarende til 129 personer, som oplevede utilfredsstillende service, og det er naturligvis ikke godt nok, men vi ved, at der i perioder kan være lang ventetid til Akuttelefonen 1813. Regionen har gennem længere tid haft fokus på at mindske ventetiden på Akuttelefonen 1813, og der er sat flere tiltag i gang, men ligesom resten af sundhedsvæsenet er Akuttelefonen 1813 udfordret af mangel på sygeplejersker.«
Ved et møde 12. oktober i regionsrådet talte politikerne dunder mod problemerne i akutberedskabet og vedtog, at Region Hovedstaden skal afsætte 10 millioner kroner til at rette op på dem.
»Region Hovedstaden har netop bevilget 10 millioner kroner til at nedbringe antallet af kø-opkald på de sundhedsfaglige 112-opkald. Det er et område, vi følger tæt, og tallene viser allerede en klar forbedring i forhold til sommerens spidsbelastning,« skriver akutberedskabet.
Akutberedskabet skal 7. december give en status over arbejdet med at sikre kapaciteten på vagtcentralen til regionens forretningsudvalg.
