Overlæger og praktiserende læger i hovedstaden kan godt gå i gang med at granske DSBs køreplan, pumpe racercyklen eller indstille gps'en i Teslaen.

Om kort tid skal de i store tal rykkes ud af de trygge rammer bag voldene og bevæge sig ud på Sjælland for at behandle og forbedre sundheden hos patienter på sygehuse, lægeklinikker og sundhedshuse i Nykøbing Falster, på Lolland og i Vestsjælland.