Sygeplejerskestrejken begynder nu i stigende omfang at ramme ældre medicinske patienter, som tvinges til at blive på hospitalerne i hovedstaden, selvom de er færdigbehandlede og klar til at komme hjem.
Her har de brug for støtte for at klare sig, men flere kommuner i regionen er omfattet af strejken, hvilket betyder, at hjemmeplejen ikke kan tage sig af de ældre, der derfor hober sig op på de medicinske afdelinger.




