Niårige Clara så en video på Youtube og ville ikke spise i tre dage: »Vi forældre ved slet ikke, hvad der foregår«

Bloggere og youtubere deler i stigende grad opfordringer til slankekure eller usande informationer om sundhed på de sociale medier. Det kan være direkte farligt for de unge følgere, lyder det fra eksperter. Fødevarestyrelsen vil derfor fremover blande sig i debatten med bloggerne. Niårige Clara ville på vandfastekur, efter at hun havde set en video på Youtube.

Niårige Clara havde på Youtube set bloggeren Fie Laursens video om at gå på fastekur, hvor man kun drikker vand i tre dage. Det er blot seneste eksempel i rækken af bloggere og youtubere med flere tusinde unge følgere, der i stigende grad deler sundhedsmyter og opfordringer til diverse slankekure, fortæller bekymrede eksperter. Anne Bæk

Trine Bek Gold var i gang med at gøre morgenmaden klar, da hendes niårige datter, Clara, kom ind i stuen. Clara lagde sin mobiltelefon på bordet og kiggede på sin mor, for hun havde et specielt spørgsmål den morgen.

»Er det okay, at jeg kun drikker vand de næste tre dage?« spurgte den niårige pige.