Mød 2391. Grisen på Midtsjælland, som er havnet midt i tidens hedeste debat

Den bærer navnet 2391.

Og den er ét af over 12 millioner svin, der denne oktoberdag befinder sig i Danmark.

2391 bor midt på Sjælland sammen med 5.500 artsfæller. De ved det ikke selv. Men svinene er centrum i en hidsig debat om dansk vandmiljø.

En debat, der for alvor blev skudt i gang, da Berlingske for to uger siden kunne vise resultatet af et års optagelser af den danske havbund.

Optagelser, der overalt viste tydelige tegn på iltsvind: enorme livløse områder uden fisk og planter. 

Gris 2391 og dens millioner af artsfæller – og især deres afføring – er en medvirkende årsag til, at den danske havbund er ved at dø.

Lad os se på, hvordan det sker.

Men lad os begynde med en rapport, der skabte chokbølger, da den udkom i september efter en usædvanlig varm sensommer.

Her slog forskere fast, at omfanget af iltsvind i danske farvande i 2023 er det største i tyve år.

Der er mange årsager til iltsvind. Men den vigtigste faktor er ifølge eksperter landbruget.

Det bringer os tilbage til svinestalden på Midtsjælland.

De over 12 millioner danske svin producerer enorme mængder af afføring, også kaldet gylle.

Den er guld værd for landmændene, fordi den bruges til at gøde markerne.

Alene i 2021 blev der spredt 215.000 ton husdyrgødning, som blandt andet består af gylle fra svin, på de danske marker.

Sammen med kunstgødning udgør husdyrgødningen de mere end 400.000 ton gødning, der hvert år spredes på de danske marker.

Fra et slagtesvin fødes, til det slagtes, producerer det over 600 kilo gylle.

Afføringen fra grisen 2391 ender i gylletanken uden for stalden.

Derfra spredes gyllen på markerne rundt om svinestalden på Midtsjælland.

Her kan Danmarks største gyllespreder hælde op til 14 ton gylle på jorden i minuttet, når gødningssæsonen går i gang.

En stor del af afgrøderne på de danske marker bruges til foder til landbrugets husdyr – såsom de 12 millioner svin.

Faktisk bruges to tredjedele af landbrugsarealet på dyrefoder.

Kunstgødning og gylle er fyldt med vigtige næringsstoffer, der får planterne til at gro. Det drejer sig især om kvælstof.

Størstedelen optages af planterne. Men langtfra det hele. Omkring 20 procent af kvælstoffet bliver liggende tilbage i jorden.

Herfra siver årligt tusindvis af ton næringsstoffer fra markerne ud i åer og vandløb.

Kvælstofferne løber derfra videre ud i havet. Og det kan gå rigtigt hurtigt.

For at gøre plads til landbruget har vi i århundreder rettet de engang snoede danske åer ud til lige vandløb.

Over 90 procent af Danmarks 65.000 kilometer vandløb er på den måde blevet udrettet og gravet dybere. Nu fungerer de som motorveje for næringsstofferne.

Til sidst ender næringsstofferne i havet. Og ligesom på marken fungerer de også i vandet som gødning.

Næringsstofferne får algerne til at gro og sprede sig. Men for mange alger er ikke godt for havmiljøet.

Algerne stjæler lyset fra bundplanter, og når de dør, synker de til bunden, hvor de rådner. En proces, der suger ilt ud af vandet.

Når ilten forsvinder, kan hverken dyr eller planter overleve.

Resultatet er iltsvind. Og vi så det overalt, da vi 15 gange over et år dykkede ned i de indre danske farvande. Som her i Kalø Vig ved Aarhus.

Beregninger viser, at der hvert år udledes omkring 55.000 ton kvælstof til havet. 70 procent – knap 40.000 ton – anslås at komme fra landbrug.

Det er her, grisene fra Midtsjælland kommer ind i billedet.

Ifølge Landbrugets forskningsinstitution SEGES stammer 40 procent af al den gylle, der spredes på markerne, fra den danske svinebestand.

For køer er andelen endnu højere.

Tilbage på gården medgiver landmand Peter Kiær, at landbruget står med en del af ansvaret for nogle af de iltsvindsramte fjorde. Men samtidig efterlyser han meget mere overvågning af danske vandløb, så man mere præcist kan sige, hvor kvælstoffet kommer fra. 

»Det er problematisk, at der stort set ingen vandprøver tages af vores vandløb. Vi skal vide, hvor problemerne er, og hvor der skal sættes ind.«

I svinestalden på Midtsjælland er grisen med navnet 2391 drægtig. Om kort tid bliver dens unger en del af statistikken – og debatten:

Der lever 12 millioner svin på dansk jord.