»Fuldstændig uanstændigt.«
Sådan lyder det nu fra en af de danske minkavlere, der er frustrerede over myndighedernes skiftende meldinger.
Onsdag åbnede Fødevareminister Mogens Jensen (S) i TV Midtvest op for, at det skulle være muligt at beholde et mindre antal avlsdyr i Danmark, og dermed imødekomme et ønske, som minkavlernes forening, Danske Minkavlere, har haft tidligere i forløbet.
Formålet har været, at man ved at bevare et mindre antal avlsdyr muligvis kunne redde erhvervet på længere sigt.
Men mindre end et døgn senere trak regeringen i land og meddelte, at det aldrig havde været regeringens forslag at bevare de mange avlsdyr.
I mellemtiden har der været forvirring blandt minkavlerne, hvor nogle er stoppet med at aflive deres dyr i håb om at kunne bevare enkelte mink med henblik på avl. Mange har dog allerede aflivet alle deres mink, fordi de tidligere fik at vide, at de skulle være væk inden mandag den 16. november.
Tilbage står igen en usikkerhed om, hvordan minkavlerne skal forholde sig til den igangværende masseaflivning af 15 millioner mink.
»De er fuldstændig ligeglade med os,« lyder det fra Erik Westergaard, der har en minkfarm på Gjøl i Nordjylland.
Han er frustreret. Da Berlingske ringer, fortæller Erik Westergaard, at han har siddet i tre dage og stirret tomt ud ad køkkenvinduet.
Han har allerede aflivet sin sidste mink. Havde han haft nogle mink tilbage, var han stoppet med at aflive med det samme, så han kunne gemme nogle avlsdyr, fortæller han. Da meldingen om avlsdyrene kom, tænkte han, at alle landets minkavlere skulle beholde deres dyr.
»De skal stoppe aflivningerne hurtigst muligt, indtil der er mere klarhed om situationen. Det ændrer sig alligevel hele tiden,« siger minkavleren.
Erik Westergaard er træt af de skiftende meldinger fra politikere og myndigheder, og han føler sig som »et nummer i rækken«, mens politikerne »intet menneskesyn har, og har travlt med at sikre deres taburetter på Borgen«.
Og så mener han ikke, at de 56.000 avlsdyr, som tidligere har været nævnt, at minkavlerne kunne beholde, er nok til at redde erhvervet.
»Det er ingenting, så kunne vi lige så godt fjerne de sidste,« siger han.
I stedet mener han, man bør beholde alle resterende avlsdyr i landet, og sørge for at en lille del bliver spredt ud på forskellige farme.
Også minkavler Ulrik Jensen, der har en gård nær Silkeborg, er frustreret over myndighedernes meldinger. Han fortæller, at de arbejder 22 timer i døgnet for at nå at aflive alle dyr inden mandag. Nu ved de ikke, hvad de skal forholde sig til, fortæller han.
»Han (fødevareminister Mogens Jensen, red.) kan ikke bare blive ved med at lave om på tingene? Han er fuld af løgn,« siger Ulrik Jensen.
Han har ventet med at aflive sine avlsdyr. Hans hvide tæver bliver de sidste, han afliver, ligesom han også venter til den sidste dag med at aflive sin søns pelsdyr. For han har et håb om, at situationen kan ændre sig.
Han deler Erik Westergaards holdning om, at få avlsdyr ikke vil gøre den store forskel.
»Ministeren burde gå op til 100.000 avlsdyr, så vi får mange forskellige farme langt fra hinanden med små dyrehold,« siger Ulrik Jensen.
»Det ene øjeblik græder vi, det næste er vi vrede eller føler os til grin. Midt i alt det skal vi arbejde i døgndrift. Ministeren tvinger os til at aflive mink, mens vi ser forfærdelige billeder af overfyldte containere, som myndighederne ikke har tid til at tømme,« siger Ulrik Jensen.
Han vil helst beholde sine avlsdyr, så han kan drive sin minkfarm videre. Men han er bekymret for, at det vil betyde, at minkavlerne får mindre i kompensation.
»Jeg er meget nervøs for, hvilken erstatning vi får. Hvis vi får lov at beholde minkene, tror jeg, at vi vil få mindre i erstatning. Man er nødt til at kigge på erstatningen ud fra et tiårigt perspektiv, for priserne på mink har svinget meget,« mener han.
Samtidig er der i regeringens nye lovforslag åbnet op for, at minkfarme uden for smittezonerne kan få en længere frist end 16. november til at aflive deres dyr.
Ulrik Jensen skal aflive sine dyr senest mandag, men han tror ikke, at han når det. En uge ville gøre en stor forskel, for så kunne hans brune mink nå at blive klar til pelsning.
Også Erik Westergaard er træt af myndighedernes håndtering af sagen. Han fortæller, at Fødevarestyrelsen stadig mangler at komme med containere til de aflivede dyr.
»Vi ringer og ringer, men der sker ingenting. Minkene ligger udenfor, går i forrådnelse og flyver rundt, når det blæser. Man bliver fuldstændig ødelagt af raseri, men det fører ingen vegne. De har ikke styr på virkeligheden. De er én stor børnehave, der tager den ene åndssvage beslutning efter den anden,« siger Erik Westergaard.
