Godmorgen og velkommen til denne onsdags nyhedsoverblik.
Oven på endnu en dag med rekordhøjt smittetal er du samtidig stået op til dagen, hvor myndighedernes nyeste coronarestriktioner træder i kraft.
Blandt andet restauranter, barer og cafeer er i 38 kommuner tvangslukket resten af året, og eleverne i de største klasser i skolerne i de 38 kommuner er sendt hjem til hjemmeundervisning indtil juleferien.
Det er en »bekymrende« udvikling i smitten, som har fået myndighederne til at indføre de seneste restriktioner. Lad os for en god ordens skyld se på de seneste coronatal.
De ser således ud på nuværende tidspunkt:
Bekræftede smittede i Danmark: 94.799 (+ 2.150)
Antal indlagte: 354
Antal indlagte på intensiv: 42 (26 i respirator)
Antal bekræftede døde i Danmark: 901 (+7)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 68.223.713
Antal dødsfald på verdensplan: 1.556.817
Du kan studere de danske tal her – de globale tal kan du finde her.
Du kan læse mere om de gældende coronarestriktioner her
Og nu skal vi dykke ned i dagens historier.
Millionvis af mink var endnu ikke aflivet, da SSI fik besked om, at minkmutationen ikke var farlig: »Det er skandaløst«
Allerede to dage efter at statsminister Mette Frederiksen (S) beordrede alle mink aflivet under et pressemøde 4. november, blev Statens Serum Institut orienteret om, at den rædselsvækkende virusmutation fra mink, cluster 5, faktisk ikke var så farlig for fremtidige vacciner, som man oprindelig frygtede.
På det tidspunkt var der fortsat millionvis af mink, som endnu ikke var blevet aflivet, og som potentielt kunnet have været i live i dag, såfremt SSI handlede på den oplysning. Og det ærgrer blandt andre Tage Pedersen, der er formand for danske minkavlere.
»6. november kunne langt de fleste mink stadig være reddet, så jeg forstår ikke, at man ikke får den viden frem. Jeg synes faktisk, det er skræmmende,« siger Tage Pedersen til Berlingske.
Læs hele historien her.
På 48 timer skal Lasse og Bastian tage en afgørende beslutning: »Det øger incitamentet til bare at lukke ned nu«
Ifølge myndighedernes seneste restriktioner må restauranter i de 38 kommuner, der nu er ramt af yderligere restriktioner, stadig sælge takeaway.
Men hvis de tvangslukkede restauranter vælger at levere takeaway, får de en markant ringere kompensation, end hvis de blot lukkede ned.
Hos restaurantkæden Grød, der har butikker i de nedlukkede kommuner, har det givet anledning til en del hovedbrud, siden regeringen præsenterede de nye restriktioner.
»Med regeringens udspil lægges der op til, at vi i dag skal tage beslutningen om, hvorvidt vi skal holde åbent for takeaway eller lukke helt ned. Vi udelukker muligheden for at få lønkompensation til vores medarbejdere, hvis vi bare får en enkelt krone i omsætning i enhederne i morgen. Det øger incitamentet til ikke at tage chancen og bare lukke ned nu,« siger Bastian Schneider, CFO i Grød.
Læs hele historien her.
Flere dages ventetid og lange køer på testcentre i hovedstaden: Ventetiden er »uhensigtsmæssig«
Hvis du som borger i Region Hovedstaden vil have en coronatest, så må du væbne dig med tålmodighed. Såvel faste testcentre som de nye mobile testcentre er presset på testkapaciteten, hvilket betyder lange køer og flere dages ventetid.
I august opsatte regeringen og Folketingets partier en målsætning om, at 80 procent af borgerne, der ønsker en test, skal kunne blive testet inden for 24 timer. Mange steder lever systemet ikke op til den målsætning.
De lange køer er ikke hensigtsmæssige, mener tidligere direktør på Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen.
»Når man opfordrer alle til at blive undersøgt, kan man ikke undgå at løbe ind i kapacitetsproblemer i en periode. Man må også sige, at problemet formentlig bliver endnu større op mod jul, hvor nogle måske gerne vil testes, inden de skal hjem til jul i familien,« siger Nils Strandberg og tilføjer:
»Det er klart, at det er uhensigtsmæssigt, at folk skal stå og vente på at blive testet. For de 200.000 unge, der skal testes, er det heller ikke ligefrem det mest motiverende.«
Læs hele historien her.
Minister i modvind: Politi informerede ikke om minkgrave
Har miljøminister Lea Wermelin (S) talt usandt i folketingssalen?
Det mener Venstres Thomas Danielsen og Dansk Folkepartis René Christensen, efter at Claus Hilborg, chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi, har udtalt sig til Jyllands-Posten i sagen om nedgravningen af de mange aflivede mink.
Flere borgmestre har kritiseret, at man ikke fik besked om myndighedernes planer om at nedgrave mink i massegrave i netop deres kommuner.
Både Miljøstyrelsen og miljøminister Lea Wermelin har forklaret, at man havde været i kontakt med kommunerne, og i et samråd nævnte miljøministeren, at kontakten var gået via politiet.
Men den forklaring sår chefpolitiinspektøren i Midt- og Vestjyllands Politi nu tvivl om.
»Den 7. november, da aktiviteten startede op, og man forberedte sig på gravearbejdet – jeg tror, man gik i gang den 8. – var der ikke nogen underretning fra os til kommunerne,« siger Claus Hilborg til Jyllands-Posten.
Det sker i dag:
Myndighedernes seneste coronarestriktioner for 38 kommuner træder i kraft.
13.00 Åbent samråd om Forsvarets rolle ved aflivning af mink.
14.30 Fortsat åbent samråd med justitsministeren om politiets actioncard i minksagen.
14.30 Åbent samråd om justitsministerens rolle i minksagen.
18.00 Den britiske premierminister, Boris Johnson, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødes til Brexit-middag.
