Rundt omkring i verden river demonstranter statuer af historiens slaveejere og -handlere ned. Det sker ofte i forbindelse med demonstrationer mod racisme og protester imod politidrabet på George Floyd i Minnesota i USA. Der går i demonstranternes forståelse en lige linje fra fortidens slavehandel til nutidens racisme, og selvom de danske Black Lives Matter-demonstrationer ikke er interesseret i statuer eller andre monumenter over Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation, er der nok af dem.
Enhedslistens retsordfører Rosa Lund vil have sat skilte på bygninger, veje opkaldt efter slavehandlere og statuer af mennesker, der har nydt godt af slavehandel.
»Det hører med til historien, og det vil sende et signal til de mennesker, der oplever racisme i dag, at vi gør op med vores fortid som slavenation,« siger hun.
F.eks. er en rytterstatue igen kommet til sin ret og ære, efter metrohegnet omkring Kongens Nytorv er blevet pillet ned. Den forestiller Christian V, som i 1671 oprettede Dansk Vestindisk Kompagni og satte dansk slavehandel i system. Han kunne dårligt få en mere central placering i København.
»Det er et godt eksempel. Sæt et skilt på ham, så vi også får den del af historien med,« siger Rosa Lund.
Statuen står der, fordi Christian V brolagde den affaldsplads, som engang lå der, og dermed skabte Kongens Nytorv som Københavns nye centrum. Derudover er kongen kendt for dårlig udenrigspolitik, for Den Danske Lov, for Matrikelloven og for at få svenske tvangsarbejdere til at bygge Nyhavn. Og det skal også med, mener Rosa Lund.
»Vi vil ikke slette historien. Der er jo en grund til, at statuerne står der, eller at vi har opkaldt veje efter folk, og det er jo ikke sket som en markering af slavehandel. Det hører selvfølgelig med. Jeg foreslår sådan set bare, at vi fortæller, hvorfor statuen er opført, og så tilføjer, at der også hører en anden og mørkere historie med,« siger hun.
Udvalg af historikere
Men slavehandel og sukkerplantager på De Vestindiske Øer var engang en integreret del af den danske økonomi, så hvor går grænsen? Holberg havde f.eks. en lille aktiepost i et handelsselskab, der tjente penge på slaver. Skal han også have et skilt?
»Nu ved jeg ikke lige, hvor der står en statue af Holberg.«
Det gør der foran Det Kongelige Teater næsten lige ved siden af Christian V.
»Jamen, jeg synes da også, at Holberg skal have et skilt. Statuen står selvfølgelig der, fordi han skrev skuespil, og hvis han også var involveret i slavehandel, så hører det med. Jeg synes, at grænsen går ved direkte involvering i slavehandel, men jeg synes egentlig ikke, at det er mig, der skal afgøre det. Jeg foreslår, at vi nedsætter et udvalg af historikere til at gøre det, ligesom Londons borgmester har foreslået det. Jeg vil ikke selv sidde og skrive skiltene,« siger Rosa Lund.
Angående vejnavne, så ligger Schimmelmannsvej opkaldt efter Ernst Schimmmelmann i Gentofte. Han tjente penge på slavehandel, men skrev også et brev til kongen, hvori han opfordrede til at afskaffe slavetransport, godt nok af økonomiske grunde, men skal der også et skilt under vejskiltet i Gentofte?
»Ja, det synes jeg. Og der må for min skyld gerne følge mere information med.«
Samme Schimmelmann var sammen med sin kone mæcen for en lang række kunstnere og videnskabsmænd. Parret støttede blandt andet Thorvaldsen, Oehlenschläger, B.S. Ingemann og H.C. Ørsted. Hører det så også med til historien til vejskiltet.
»Altså, jeg synes jo også, at der skal mere fokus på det her i skolerne, for alt kan ikke stå på et skilt. Men faktisk er det jo ret spændende, for det viser hvor langt ud i samfundet, vores fortid som slavenation forgrener sig. Det er lige præcis det, vi skal bevidstgøres om, og det er det, jeg mener, når jeg taler om et opgør med vores fortid som slavehandlernation. Jeg ved godt, der er folk, som påstår, at jeg vil slette eller redigere historien, men der skal ikke slettes noget. Der skal bare tilføjes oplysninger om tilknytning til slavehandel,« siger Rosa Lund.
Fortiden med nutidens briller
Erik Gøbel er tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet, og få har gjort mere end ham for at gøre danskerne bevidste om slavehandel. Han har stået i spidsen for et stort digitaliseringsprojekt, så de halvanden hyldekilometer med arkivmateriale om dansk slavehandel bliver tilgængeligt for alle. I arkiverne kan man bl.a. læse om slaverne Benrad og Skidenside, som var så syge og udmagrede efter turen over Atlanterhavet, at de døde få dage efter ankomsten til Sankt Croix. Han kender den mørke fortid bedre end de fleste, men han er ikke sikker på, at det er en god idé at forsyne bygninger, veje og statuer med nutidens dom over fortiden.
»Som forsker mener jeg selvfølgelig, at al information er godt,« siger han.
»Men man skal passe på med at dømme fortiden med nutidens briller. Dengang var det helt normalt, og slavehandlere blev ikke set som onde i samtiden. Man kan jo ikke bebrejde folk, at de levede i fortiden,« siger Erik Gøbel.
Men ser mennesker ikke altid fortiden med nutidens briller? Er det ikke bare et vilkår, som historikere må leve med?
»Jo, det kan du sige, men det vigtigste er, at man prøver at forstå fortiden. Man siger jo, at hvis man ikke forstår fortiden, så kan man risikere at gentage den. Det tror jeg nu ikke gælder i det her tilfælde, og jeg har det helt fint med, at man ikke i dag kan forstå de moralske argumenter for slavehandel, men jeg kan alligevel godt blive nervøs for, at der kan gå noget forståelse af fortiden tabt, hvis man forsyner palæer og statuer og vejnavne med en værdidom,« siger han.
»Så det kommer meget an på, hvordan man gør det her.«
