Statsminister Mette Frederiksen (S) har advaret imod det flere gange.
Hvis danskerne arbejder mindre, så kan vi ikke bevare det velfærdssamfund, vi har i dag, siger hun. Den nuværende kvalitet af for eksempel dagtilbud og behandlingen på sygehusene vil blive forringet.
»Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral. Ja, så holder vores velfærdsmodel ikke,« sagde statsministeren på Socialdemokratiets årsmøde i september.
Nu har Finansministeriet regnet på, hvilke konsekvenser det kan få for henholdsvis statskassen og en arbejderfamilie, hvis danskerne vælger at sænke antallet af ugentlige arbejdstimer.
Scenariet fremgår af regeringens 2030-plan, der blev præsenteret i den forgangne uge.
Finansministeriet har konkret set på, hvad det ville betyde for velfærdssamfundet og »en arbejderfamilie«, hvis man indførte en arbejdsuge på 32 timer frem mod 2040 frem for den 37-timers arbejdsuge, som vi har i dag.
»En sådan reduktion af det offentlige forbrug vil have store konsekvenser for produktionen af offentlige serviceydelser og derved muligheden for at leve op til befolkningens forventninger, for eksempel på pleje- og sundhedsområdet, i uddannelsessystemet og på andre områder,« lyder det i planen.
Det ville mindske skatteindtægterne ganske markant. Ifølge Finansministeriet ville det forværre de offentlige finanser med 60 milliarder kroner.
En sådan reduktion i antallet af arbejdstimer kan finansieres ved at hæve bundskatten med syv et halvt procentpoint, lyder det videre i 2030-planen.
I så fald ville »en arbejderfamilie« have cirka 115.000 kroner om året mindre til sig selv – svarende til godt 9.500 kroner om måneden – hvis man altså tæller nedgangen i løn som konsekvens af mindre arbejde med.
Politikerne kan dog også gå en anden vej og afsætte færre penge til velfærdsstaten. I så fald ville 90.000 medarbejdere i den offentlige sektor skulle fyres.
Fremtidige generationer, som måske kan være fristet til at sænke arbejdstiden, skal altså vide, hvilke konsekvenser det vil have, lyder det fra Finansministeriet:
»Når danskerne og arbejdsmarkedets parter skal vurdere balancen mellem arbejde og fritid, er det således vigtigt, at der er kendskab til konsekvenserne af lavere arbejdstid, ikke bare for den enkelte, men også for finansieringen og produktionen af de offentlige velfærdsydelser.«
Men arbejder danskerne så mindre, end vi gjorde for eksempelvis 15 år siden? Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen 2022, som Jyllands-Posten har beskrevet, rapporterede danskerne en arbejdsuge på 33,6 timer. Det er ifølge avisen halvanden time mindre om ugen end for 15 år siden.
Ifølge Finansministeriet skyldes faldet, at unge og ældre, der i højere grad arbejder deltid, udgør en større del af arbejdsstyrken end tidligere. Hvis man korrigerer for de tal, er arbejdstiden stort set uændret de seneste 15 år, viser tal fra Finansministeriet, skriver Jyllands-Posten.
