Med det overvældende nederlag til Republikanerne, techindustrien og præsident Trump var det som om fremtiden for en stund blev en lille smule mindre faretruende. For en USA-ekspert bekræfter det, at Donald Trump har været den mest indflydelsesrige præsident i hans levetid.
Med Trumps nederlag var det, som om lidt af håbet for fremtiden kom tilbage – det viser, hvor enorm hans magt er

Præsident Trump kaldte selv midtvejsvalget for et valg om ham selv. Foto: Kent Nishimura/AFP/Ritzau Scanpix
Følelsen i maven var den tydeligste indikation af, hvor stor indflydelse Donald Trump har haft på vores liv i et årti. Det var som om mismodet lettede en smule, da Europa kunne stå op til nyheden om Republikanernes og Trumps nederlag ved midtvejsvalget.
Det var ikke bare Trumps nederlag. Men forhåbentlig også destabiliseringens, polariseringens og techfyrsternes nederlag. Et glimt af håb om en anden fremtid end den dystopi, der ånder os i nakken fra alle sider.
Del:



