Den venstre fod under bordet vipper konstant. Åndedrættet bliver holdt tilbage, når han skal nå at sige det, han har på hjerte. Blikket flakker ikke. Hvis man er vokset op med Bill Gates og har set ham hele sit liv, er det næsten, men også kun næsten, kropssproget, der er det vigtigste.

Det er tydeligt, at der er sket noget. Nogle røde linjer er i løbet af de seneste få måneder krydset for den mand, der stod i spidsen for den personlige computerrevolution. Man kan se det i frustrationen, når han taler om, at hundredvis af millioner mennesker risikerer at omkomme i ondsindede terrorangreb med AI-udviklet gift, mens politikerne sidder med hænderne i skødet.