Med et hult drøn, som bankede man på en kæmpemæssig metaldåse, placerer kranen »Bossen« en lysegrøn container på dækket af det 163 meter lange DFDS skib Finlandia Seaways.
På siden af containeren er der placeret et orange, rudeformet mærkat, der indikerer at containeren indeholder sprængfarligt materiale. Med koncentration og konstant kommunikation får medarbejdere fra DFDS ved hjælp af en truck rykket den et par meter ud mod skibskanten. Der skal nemlig være plads til flere store genstande på Finlandia Seaways.
Skibet har ellers allerede fået kørt pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5 ombord. Det skete tidligt på morgenen, og de står nu i et aflukket rum på skibets nederste dæk.
Både containere og pansrede mandskabsvogne er blevet kørt ombord på det blåhvide skib, fordi de er en del af det bidrag, som Danmark sender til Estland i forbindelse med NATOs øgede tilstedeværelse i Baltikum.
Udover køretøjerne og materialet der blev sendt afsted fredag, vil der på et senere tidspunkt også blive sendt 200 soldater afsted. Samlet set er der tale om et væsentligt bidrag til missionen i Baltikum, mener generalmajor og hærchef, Gunner Arpe Nielsen:
»Enheden her skal indgå i en britisk kampgruppe i Estland, som derudover samarbejder med esterne. Og jeg synes, vi løfter en pæn opgave i forhold til at vise vores sammenhold med de andre NATO lande,« siger Gunner Arpe Nielsen.
Tilstedeværelse i Baltikum
Udstationeringen af den militære enhed til Baltikum er en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse i Polen, Estland, Letland og Litauen. Ordningen er indrettet som en rotationsordning, hvor landene bidrager på forskellige tidspunkter. Danmark har tidligere haft enheder udstationeret i 2018 og 2020.
Formålet med projektet er at styrke NATOs afskrækkelses- og forsvarsprofil.
»Det handler om at forsikre de baltiske lande om, at vi tager deres sikkerhed alvorligt, og så vil man afskrække russerne fra at angribe« siger Kristian Søby Kristensen, der er vicecenterleder ved Center for Militære studier på KU.
Han fortæller at størrelsen på de enheder der er udstationeret i Baltikum er så lille, at afskrækkelseseffekten kommer som følge af en såkaldt snubletrådseffekt. Hvis Rusland skulle vælge at angribe de baltiske lande, vil de højst sandsynligt også komme til at ramme nogle af NATO tropperne. Det vil så automatisk involvere resten af NATO-medlemmerne i konflikten, fortæller Kristian Søby Kristensen.
Styrkerne i Baltikum er derfor også af en begrænset størrelse, fordi de ikke skal være med til at opskalere en konflikt.
»Da man etablerede tilstedeværelsen, var man meget fokuseret på at den skulle afskrække, men ikke provokere. Derfor er der næsten ikke nogen kampkraft i de enheder, der er derovre,« siger Kristian Søby Kristensen.
Der er omkring 1100 NATO soldater til stede i hvert af de fire lande, som understøttes af ordningen. Udover den landlige tilstedeværelse i Baltikum, bidrager Danmark også til at patruljere luftrummet. Siden januar har Danmark haft fire F-16 kampfly udstationeret i Litauen.
Det er dog kun to af disse der er operationelle, mens de to andre er i reserve.
Træning og erfaring
Udover at den danske enhed bidrager til at afskrække russerne fra et angreb, så får det danske forsvar også noget ud af operationen. De danske tropper får nemlig masser af brugbar erfaring ud af at træne og samarbejde med de internationale samarbejdspartnere.
»Når vi kommer derover, får vi en masse ud af at træne med vores allierede, der er i området. Og vi får styrket det internationale samarbejde,« siger hærchef Gunner Arpe Nielsen.
De danske soldater skal være tilknyttet en militærbase i byen Tapa i Estland, der ligger godt 150 kilometer fra grænsen til Rusland. Området omkring Tapa egner sig godt til øvelser for den infanterienhed, som forsvaret planlægger at sende afsted. Og derfor tænker Gunner Arpe Nielsen, at forsvaret vil kunne høste nogle effekter af udstationeringen.
»I løbet af det halve år, de er derovre, får de som minimum vedligeholdt – eller løftet – deres militære færdigheder,« siger Gunner Arpe Nielsen.
