Der kan være to grunde til, at russernes cirka 64 kilometer lange »livline« står stille: En af dem er dårligt nyt for Ukraines styrker

Uden for Ukraines hovedstad, Kyiv, vokser en russisk konvoj sig stadig længere. Den har holdt der i flere dage og strækker sig angiveligt mindst 64 kilometer. En ekspert giver to mulige forklaringer på, hvorfor den bare holder der – og hvorfor den ikke er blevet angrebet.

Russerne har været nødt til at rykke langt ind i Ukraine, før de har mødt reel modstand. Her fotograferede det amerikanske satellitfoto-firma Maxar Technologies en konvoj af russiske militærkøretøjer, som strækker sig 64 kilometer – måske mere.

Den omfatter blandt andet pansrede køretøjer og mange hundrede lastbiler med forsyninger. Konvojen har skabt en frygt for, at et blodigt russisk angreb på Kyiv kan finde sted, men i øjeblikket holder den praktisk talt stille.