Du må gerne drage i krig for Rusland, selvom vi sender våben til Ukraine

Danske statsborgere kan frit drage til Ukraine og indgå i væbnede kampe mod russerne, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag. Men danskere kan også deltage i krigen på russisk side uden at blive straffet for eksempelvis landsforræderi, selvom Danmark aktivt sender våben og anden støtte til Ukraine, lyder det fra en ekspert. Det kan en tragisk og skelsættende begivenhed lave om på.

De seneste dage har Danmark sammen med EU og Vesten stået bag sanktioner mod Rusland af »hidtil uset skala«.

Samtidig bidrager Danmark aktivt til det ukrainske forsvar med 2.700 panserværnsraketter og 300 forældede Stinger-missiler, der skal sendes til USA, hvor de vil blive klargjort og sendt til Ukraine.