Den har været undervejs i et stykke tid, men Mattias Tesfaye har holdt kortene tæt ind til kroppen. 

I et interview til Avisen Danmark åbner undervisningsministeren dog nu lidt mere op for en ny ungdomsuddannelse, som er på vej.

Uddannelsen, som regeringen med Mattias Tesfaye i spidsen har planer om at skabe, skal efter planen være relevant for halvdelen af Danmarks unge.

Og så skal det være et af ministerens socialdemokratiske svendestykker.

»Jeg er socialdemokrat. Jeg kommer aldrig nogensinde til at gennemføre en reform af ungdomsuddannelserne, som forhindrer, at børn af ufaglærte på Lolland kan få en uddannelse, og som favoriserer akademikere og børn i Gentofte,« siger Mattias Tesfaye til Avisen Danmark.

Formålet med den nye uddannelse er at tilbyde et alternativ til gymnasiet og et uddannelsesvalg direkte efter 9. klasse, har ministeren tidligere meldt ud.

Uddannelsen skal være bestå af elementer fra både hf, eux og hhx i det, han ifølge Altinget har kaldt for en slags »gryderet«.

Til Avisen Danmark uddyber ministeren og fortæller, at uddannelsen skal vare mellem to og tre år og primært give adgang til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionsuddannelser.

For at håndtere de dalende ungdomsårgange og styrke det, ministeren kalder ungdomsmiljøet, skal nogle af de nuværende uddannelser lægges sammen, så der kan dannes en ny. 

Varsler højere karakterkrav

Siden 2023 har Mattias Tesfaye været i gang med at undersøge muligheden for at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet.

Og det er nu planen, slår han ifølge Avisen Danmark fast uden at blive konkret.

Håbet er, at det blandt andet skal medvirke til, at flere søger ind på erhvervsskolerne, så der også for eksempel kan blive uddannet flere sosu'er eller håndværkere.

Men ifølge Rasmus Landersø, der er økonom og forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, risikerer netop dét at øge uligheden.

I en artikel i Politiken har han sagt, at de, der kommer fra hjem uden særligt mange ressourcer, vil blive afskåret muligheden for at komme i gymnasiet.

Den køber Mattias Tesfaye dog ikke.

»Det er rigtigt (at et øget karakterkrav vil øge uligheden, red.), hvis det eneste, man gør, er at ændre adgangskravene. Det er derfor, at vi kommer til at se på adgangskravene i sammenhæng med etableringen af den nye ungdomsuddannelse,« sagde han til Politiken i sidste måned. 

Rasmus Landersø tror umiddelbart ikke, at den nye uddannelse vil blive lige så populær som gymnasiet. 

I dag er der et krav om, at man har et snit på fem, hvis man vil gå i gymnasiet, stx, og fire på hf.