Regeringens reform af ungdomsuddannelserne, som blandt andet vil hæve adgangskravet på de gymnasiale uddannelser, risikerer at øge uligheden i Danmark.
Det vurderer Rasmus Landersø, der er økonom og forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Politiken.
Det vil ifølge professoren betyde, at de, der kommer fra hjem uden særligt mange ressourcer, vil blive afskåret muligheden for at komme i gymnasiet.
Regeringen ventes i løbet af året at præsentere et udspil, der indeholder et skærpet adgangskrav til de gymnasiale uddannelser og en ny ungdomsuddannelse, som er mere erhvervsrettet.
Målet er ifølge regeringsgrundlaget, at "flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium".
I dag er adgangskravet for det almene gymnasium 5. Hvis adgangskravet hæves til 6, vil det ramme næste hver fjerde af de unge fra gymnasiefremmede hjem, der startede på gymnasiet i 2022, viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Et "gymnasiefremmed hjem" er et hjem, hvor hverken mor eller far har gået på gymnasiet.
Det vil "ramme ned i nogle skælv, som allerede eksisterer i vores samfund, men som vil blive forstærket", siger Rasmus Landersø.
Den nye ungdomsuddannelse vil desuden skabe et A-, B- og C-hold, vurderer Rasmus Landersø. De dygtigste vil gå på gymnasiet og være på A-holdet. Den nye ungdomsuddannelse vil være fyldt op af B-holdet, og erhvervsskolerne vil være C-holdet.
Det afviser børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) over for avisen.
- Det er rigtigt (at et øget karakterkrav vil øge uligheden, red.), hvis det eneste, man gør, er at ændre adgangskravene. Det er derfor, at vi kommer til at se på adgangskravene i sammenhæng med etableringen af den nye ungdomsuddannelse.
- Det kommer til at øge ligheden og give endnu flere valgmuligheder. Det er præcis den modsatte konklusion end det, som Rasmus Landersø ender på, fordi et adgangskrav ikke står alene, siger han.
Rasmus Landersø kalder ministerens udlægning "besnærende umiddelbar". Han tror ikke, at den nye ungdomsuddannelse vil blive lige så populær som gymnasiet, selv om ministeren "nok vil ønske det", siger han til Politiken.
/ritzau/