Martin kunne ikke finde job efter endt designuddannelse, så han startede i Netto – i dag er han direktør

Martin Hasgard startede med at sortere flasker, men i dag er han marketing- og sortimentsdirektør i Netto. »Det kan altså noget det her job, så der er ingen grund til at tale det ned på den her måde.«

Sideløbende med jobbet som butikschef i Netto-butikken i Brede og senere administrationschef på Nettos hovedkontor i Køge tog 38-årige Martin Hasgard en HD-uddannelse på CBS. Thomas Lekfeldt

Med eksamensbeviset i hånden og hovedet fyldt med digitale design drømte den dengang 21-årige Martin Hasgard om at udvikle apps eller arbejde med grafisk design, da han afsluttede sin uddannelse i multimediedesign på Københavns Erhvervsakademi.

Men branchen var presset, og den eneste beskæftigelse, den nyudklækkede multimediedesigner kunne få, var et ulønnet praktikophold ved et reklamebureau.