Ledige akademikere er ikke luddovne, Cecilia Lonning-Skovgaard. Det er en populistisk påstand

Jeg har selv været ledig akademiker, og jeg søgte alle slags stillinger gennem tre år. Når Cecilia Lonning-Skovgaard angriber nyuddannede akademikere for at være luddovne, bidrager hun blot til myten om de dovne, forkælede og uduelige akademikere.

»Når Lonning-Skovgaard kalder ledige akademikere luddovne, er det ikke bare urimeligt. Det er nedværdigende og respektløst for unge mennesker, der kæmper for at finde job og gøre nytte. Mennesker, som det er hendes politiske opgave at hjælpe, ikke ydmyge,« skriver Povl Gad. Niels Ahlmann Olesen

Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) gik tirsdag her i avisen til angreb på de »luddovne arbejdsløse nyuddannede akademikere«. Udtalelsen skriver sig ind i den aktuelle og hyppigt tilbagevendende debat om akademikerledighed. Også i denne omgang har en række politikere traditionen tro grebet chancen for at score billige point ved at kalde unge kandidater forkælede og kræsne.

Men at kalde nyuddannede for dovne er en populistisk og udokumenteret generalisering. Der findes givetvis personer, der fravælger arbejde til fordel for dagpenge på den lukrative dimittendsats. Men jeg er godt nok aldrig stødt på dem. Jeg har til gengæld mødt mange, der trods massiv indsats har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.