Det skulle have været en hyggelig bytur med vennerne, men sådan forløb det ikke. I stedet gik der ifølge 24-årige Malthe Overgaard Bach kun få minutter, fra han var trådt ind på Ibiza Beach Bar, der ligger i Gothersgade i Indre By, inden han blev slået i ansigtet og truet på livet af to mænd.
Optrinnet fandt sted natten til lørdag den 29. februar. Malthe Overgaard Bach er rystet over, at det kunne ske blot en uge efter, at Lauritz Lindboe Wind blev udsat for et groft overfald. Malthe Overgaard Bach retter en hård kritik mod Københavns Politi. Han mener nemlig ikke, at de lever op til deres ansvar.