Magtfuld Carlsberg-formand kaldte forskere »redeskidere«: Nu får det konsekvenser

Efter en stribe vrede e-mail må den magtfulde formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, ikke længere behandle ansøgninger om forskningsstøtte fra Aarhus Universitets naturvidenskabelige forskere.

Flemming Besenbacher er som formand for Carlsbergfondet med til at uddele millioner til forskning hvert år. Tobias Kobborg

Det får nu konsekvenser for Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher, at han i en stribe mail kaldte en række forskere på Aarhus Universitet »redeskidere«, »bavianer« og »illoyale«.

Som følge af sagen, Berlingske har beskrevet over de seneste måneder, skal Besenbacher fremover erklære sig inhabil i alle ansøgninger til Carlsbergfondet, der omhandler Aarhus Universitets naturvidenskabelige område.