Måned efter måned har københavnerkommunerne toppet listen over smitte: Nu har noget ændret sig

Det går en kende bedre for de kommunerne omkring hovedstaden, der ellers i ugevis har toppet SSIs liste over coronasmitte. Forhenværende direktør i SSI, Nils Strandberg Pedersen, siger, at det er svært at give en entydig årsag, men mener, at der er grund til at tro, at regeringens og myndighedernes tiltag har en effekt.

Det er ikke længere de københavnske kommuner, som sidder på den tvivlsomme coronatrone. Årsagerne kan være flere, siger ekspert. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I lang tid har de københavnske kommuner ligget helt skævt i svinget, når det drejer sig om antallet af smittede med corona.

Ved udgangen af september var de københavnske kommuner dominerende i incidenstallet – myndighedernes »bekymringsgrænse« for smitten, der dækker over smittede per 100.000 indbyggere.