Lisbeth Zornig efter historien om Liv: »Anbringelser er blevet dæmoniseret«

Lisbeth Zornig Andersen mener, at sagen om Liv, der blev hjerneskadet efter en overdosis af sin mors metadon, er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når børn bliver fastholdt hos deres forældre frem for at blive fjernet.

Lisbeth Zornig Andersen er leder af Huset Zornig og var selv anbragt som barn. Hun mener, at der er opstået en herskende konsensus i samfundet, der også gennemsyrer systemet, om at anbringelser er det værste, der kan overgå et barn. For hende var anbringelsen noget af det bedste, der skete i hendes opvækst. Niels Ahlmann Olesen

Lisbeth Zornig Andersen var rystet, efter at hun i Berlingske søndag læste beretningen om 14-årige Liv, der er hjerneskadet efter en overdosis af sin mors metadon. Hun kunne se, at selv om kommunen havde gjort alt det, som man fra officiel side anbefaler, så gik det alligevel helt galt.

Det er det, som sidder i Lisbeth Zornig Andersen. For det viser vrangsiden af kommunernes velmente indsats, hvor anbringelse bliver opfattet som den mest indgribende og værste løsning.