Lettere overvåget af en socialpædagog fra sit opholdssted stod den spinkle nu 17-årige dreng på Strøget i en pause i retssagen med en sort cap nonchalant hen over hovedet og sorte solbriller, som han så op over, når han spyttede i tynde sprøjt mellem smalle læber. Det var et år og en evighed siden, han optog sig selv råbe: »Sådan er det, når vi dræber herude i kvarteret – Østerbro gangsta shit« til den døende eller allerede døde 14-årige dreng Marcus på toiletgulvet, mens Marcus' kæreste Livs hjerte gik i stå af en overdosis i værelset ved siden af.
På gaden, i Københavns yderområder og på Christiania, hvor man kan være skyldig, til det modsatte er bevist, var mange af den overbevisning, at det var den 17-årige dreng, der slog Marcus ihjel den nat med spark, der forårsagede en indre blødning. Marcus' mor var så sikker, at hun, selv om sagen mod ham handlede om noget helt andet, krævede erstatning fra drengen for at have slået hendes søn ihjel:
