Ligger der en hemmelig aftale på Simon Aggesens kontor? »Jeg må gå op og kigge i mit pengeskab«

Kandidatinterview: Han fører kampagne på at ville »passe på« Frederiksberg. Men hvordan vil Simon Aggesen egentlig udvikle den kommune, han er borgmester i? Berlingske mødte borgmesteren, hvis parti står over for en historisk valgprøve i byen, som De Konservative i 112 år har stået i spidsen for.

To steder mener Simon Aggesen (K) selv, at man tidligere »manglede at rykke os« på Frederiksberg. Søren Bidstrup

For et par uger siden optog Simon Aggesen hele forsiden på et omslag til lokalavisen Frederiksberg Liv.

»Vil du være med til at passe på Frederiksberg?« spurgte den 34-årige borgmester på den prominente plads, og bladrede man om på den næste side, var Simon Aggesen der søreme igen og gjorde det klart, at han står »klar til at passe på alt det, som du kender og holder af«.