For et år siden var SVM-regeringen enige om, at værnepligten skulle ligestilles, men ind er kommet en ny formand for Venstre, der hverken vil svare ja eller nej til, om kvinder også skal være forpligtede til at møde op til session.

Det er dog ikke kun Troels Lund Poulsen, der ikke ønsker at give et klart svar på spørgsmålet. 

Også hos Dansk Kvindesamfund er man »ved at indsamle viden«, skriver DR, og især en rapport fra sidste år, der illustrerede problemer med uønsket seksuel opmærksomhed og chikane for kvinder ansat i Forsvaret, skræmmer.

Samtidig er det for Dansk Kvindesamfund også relevant at spørge, om man overhovedet skal have værnepligt i Danmark, fortæller næstforkvinde Helena Gleesborg Hansen til DR.

»Måske skal vi snakke om en formaliseret samfunds- og omsorgspligt. Det kunne for eksempel være, at man skal være fire måneder i sygesektoren. For der er også behov for folk, der kan tage sig af folk, der er kommet til skade, hvis russerne rasler så meget med sablen, at vi skal indkalde en reserve,« siger hun.

Vigtigt at få ligestillet værnepligten

Hos foreningen Kvindelige Veteraner er man dog ikke i tvivl om, hvor man står.

»Jeg er ærgerlig over, hvis den opbakning, der så ud til at være, nu er ved at smuldre lidt. Vi synes, det er vigtigt at få ligestillet værnepligten,« sagde Karen Philippa Larsen, forkvinde for Kvindelige Veteraner, til Berlingske.

Hun er dog enig med Helena Gleesborg Hansen i, at Forsvaret skal få styr på sit kvindeproblem, før en ligestilling af værnepligten gennemføres. For det første er udstyret og træningen designet til mandekroppen, og derfor får kvinder dobbelt så ofte skader som mænd under værnepligten. 

Og så er der den veldokumenterede, udbredte sexisme.

»Som det allerførste skal kulturen og arbejdsmiljøet undersøges af eksterne og uvildige, før kvinder forpligtes til en værnepligt. Og så skal der handles på det, så forholdene og trivslen bliver bedre,« sagde Karen Philippa Larsen.