Legoland forsvarer sig efter kritik: »Det er selvfølgelig op til forældrene«

Forlystelsesparken Legoland bliver kritiseret for at bidrage til forskelsbehandling af børn, fordi forældre kan betale ekstra penge og springe lange køer over. Den kritik er forlystelsesparkens direktør meget uenig i.

Er det fair at kunne købe sig til at springe køen over i Legoland? Det er parkens direktør Christian Woller (på billedet) og en besøgende far ganske uenige om. Joachim Ladefoged/ Joachim Ladefoged

Kerneopgaven for Legoland er at skabe en god oplevelse for børn. Og det er op til de besøgende forældre at vurdere og beslutte hver især, hvordan finanserne skal fordeles på en tur til forlystelsesparken.

Sådan lyder budskabet kort fortalt fra Legolands direktør, Christian Woller.