Intet vidste han, Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
Først da han åbnede avisen sent i går aftes, kunne han læse, at tusindvis af borgeres potentielt livsnødvendige opkald til 112 ikke bliver besvaret.
Væk er de på grund af kø på linjen, når uheldet er ude, og det har gjort sig gældende 2.482 gange over 29 døgn, der fordeler sig på godt tre måneder.
»Jeg blev selvfølgelig overrasket, da jeg læste historien, og jeg vil gerne sige, at jeg tager det alvorligt,« siger Lars Gaardhøj.
Regionsrådsformanden er den politisk valgte leder af en af de administrative enheder, vi i Danmark kalder regionerne. Som bekendt er deres hovedopgave, at sundhedsvæsenet fungerer så godt som overhovedet muligt.
»Det skal vi selvfølgelig værne om, så når der kommer en artikel, der rokker ved båden, stiller nogle spørgsmål og rejser nogle bekymringer, så bliver jeg da også bekymret. Derfor er min opgave hurtigst muligt at få afdækket, hvad der er op og ned,« siger Lars Gaardhøj.
Regionsrådsformanden: Måske er det coronakrisen
Lars Gaardhøjs første indskydelse var, om det nu også kunne passe. For hvordan kan det ske, at borgere, der ringer om hjælp, i mere end 2.000 tilfælde bliver mødt af stilhed i den anden ende af røret?
»Det er nok for tidligt at sige lige nu, hvad det skal handle om,« siger Lars Gaardhøj:
»Men det er i hvert fald kendt, at der er flere, der ringer på bagkant af covid-19, så måske er det et spørgsmål om kapacitet.«
Tror du selv, at det er coronakrisen, der er årsagen til, at folk ikke kan komme igennem, når de ringer 112?
»Det kan man i hvert fald gætte på. Man kan i hvert fald se, at nedlukningen har haft en vis betydning. Når der ikke har været dyrket idræt i idrætsforeningerne, er der heller ikke kommet brækkede ben og knæskader ind på akutmodtagelserne. Når man går den anden vej og åbner op, er det klart, at man må forvente, at der er et øget pres,« siger han.
Det kan man altid diskutere
Det har man jo så ikke forventet. Underminerer det ikke meningen med et beredskab, hvis det ikke er beredt på, at der kommer et større pres?
»Nu må vi retfærdigvis sige, at vi ikke har prøvet at stå i en global pandemi før. Så jeg synes egentlig, at vores sundhedsvæsen har været utroligt fleksibelt og handlekraftigt i forhold til at finde løsninger. Normalt er vi ret gode til at rette ind. Det er trods alt ikke noget, vi har prøvet før,« siger Lars Gaardhøj.
Hvis det skulle være årsagen, kan man vel tænke sig til, at der er behov for et større beredskab. Har der ikke være det, har beredskabet vel ikke været beredt?
»Det kan man altid diskutere, men man kan også spørge sig selv, om forventningen er, at trykket vil være det samme som før pandemien eller større. Noget kan måske tyde på, at det er større. Der spørger jeg så mig selv, om det er af varig karakter, eller om det er noget forbigående.«
Lars Gaardhøj har ikke siddet længe på regionsrådets formandspost. Den 1. august i år tiltrådte han posten og tog dermed over fra Sophie Hæstorp Andersen, der nu er Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København.
Men spritny er fortællingen om de mistede opkald ikke. Den har flere måneder på bagen.
Man kan undre sig meget
Med et problem så stort, som går flere måneder tilbage, undrer det dig så ikke, at du først bliver bekendt med det gennem en artikel i Berlingske?
»Det kan man da godt sige, men jeg ved ikke, hvad der er foregået lokalt i akutberedskabet. Man kan undre sig meget, og derfor tror jeg, at det kloge er at få afdækket forholdene,« siger Lars Gaardhøj.
Når man kommer ind som formand, har siddet der en måned, bliver bekendt med, at tusindvis af 112-opkald ikke bliver besvaret, er det første man tænker så ikke: »Nogen skulle have informeret mig, for det kan ikke passe, at jeg som regionsrådsformand skal læse om det i pressen«?
»Det kan du godt have ret i. Min første tanke var 'kan det passe?'. Jeg vil vide, hvad der er op og ned. Hvis det hænger sammen, som det står i artiklerne, så er det noget, der skal handles på, for sådan kan det ikke være. Det er klart.«
Har du haft godt nok styr på, hvad der foregår i akutberedskabet?
»Ja, det synes jeg, at jeg har. Jeg kan først handle på det, når jeg bliver bevidst om, at der er udfordringer, og det gør jeg nu.«
»Svært at skrue tiden tilbage«
Lars Gaardhøj fortæller, at han her til morgen har bedt akutberedskabet om at svare på, om de genkender billedet. Det er første led, fortæller han, i at få afdækket, hvordan problemet kan opstå.
»Systemet er meget komplekst, og det er ikke for at lave en bortforklaring overhovedet. Det centrale for mig er, at når folk ringer 112, skal de komme igennem,« siger han.
Når der er tale om noget så centralt, at folk kan få hjælp, når de ringer 112, bør du – og tidligere regionsrådsformænd – så ikke løbende være orienteret om, hvor mange opkald, der går tabt?
»Det kan du godt sige, men det er svært at skrue tiden tilbage for mig. Jeg konstaterer bare nu, at en artikel rejser en lang række spørgsmål. Der siger jeg, at min opgave som det første er at finde ud af, hvordan det hænger sammen. Så må vi handle på det,« siger Lars Gaardhøj.
